Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Ungeambassadør

En ungeambassadør er en sygeplejerske, som har særlige kvalifikationer, viden og interesse i at arbejde med og udvikle og optimere sygepleje til unge patienter og deres forældre.
Ungeambassadør
Ungdomsmedicinsk Videnscenter (UMV) på RH arbejder for at skabe bedre forhold for unge med kroniske og alvorlige sygdomme. For at imødekomme dette - og blive skarpere på, hvad ungesygepleje er - er der etableret et netværk af sygeplejersker, som er blevet uddannet til ungeambassadører.

Uddannelsen har fået super fine evalueringer, og et nyt hold af ungeambassadører er derfor på skolebænken.

Syg - men først og fremmest ung
Nedenstående er blot nogle af de temaer, som uddannelsen har haft fokus på:
  • den biologiske, psykologiske og sociale udvikling
  • identitet som rask – identitet som syg
  • socialpædagogik
  • ”Unge-jura” – den sociale lovgivning
  • forældre og søskende.

Vi er blevet præsenteret for fantastisk dygtige oplægsholdere, har læst en masse litteratur og haft mulighed for at have fokus på den unge syge og de helt særlige udfordringer det stiller til den enkelte, til familien, til vennerne og til os som professionelle.

Hvad kan ungeambassadøren  bidrage med?

  • arbejde for at skabe bedre forhold for unge patienter og gøre de unge til aktive medspillere i deres behandling
  • samtaler med den unge og/eller deres forældre, søskende, venner
  • undervisning til kolleger (fremme vidensdeling)
  • sparring, støtte og supervision 
  • deltage i ungdomsmedicinske konferencer (updateret viden) 
  • samarbejde med UMV og bidrage til udvikling og implementering af nye udviklingstiltag.

Hvad kan du gøre? 

  • være nysgerrig på den enkelte unge patient
  • bidrage til de unges trivsel
  • medvirke til at de unge oplever et godt sammenhængende forløb 
  • medvirke til en rehabiliterende indsats i forhold til syge unge
  • informere de unge om Ungecaféen Hr. Berg
  • alle faggrupper kan henvise de unge til Ungdomsmedicinsk Videnscenter.

Professionel kommunikation med den unge patient
Hvad vil de unge gerne tale om, hvad vil vi tale med de unge om, og hvordan gør vi det?

Hver måned afholder UMV et 3-timers kommunikationskursus for at øge personalets kompetencer og lyst til at kommunikere med unge patienter. Et kursus jeg på det varmeste kan anbefale.


Webredaktør

dorte.kemper.leo@regionh.dkL2k3G3CZ1qDPX.hE1jgt9OsBFn5C@9GoIBBy.dk