Mælkevejen

Hud-mod-hud kontakt

Ifølge Charpak et al 2005 har Hmh signifikante fordele:

• barnet har en mere stabil temperatur
• barnet får en bedre vægtøgning,
• moderen producerer mere mælk
• der er øget mulighed for vellykket amning.

Der en tendens til, at Hmh giver fordele på andre planer:

• Fysiologisk: mere stabil puls, respiration og saturation , bedre cerebral oxygenering og iltomsætning og positiv indvirkning på fordøjelses-enzymer.
• Psykosocialt: bedre mor-barn-binding, moderen kommer sig hurtigere psykisk efter den præmature fødsel, og familien bliver mere sensitiv overfor barnet. Præmature børn, der bor hele døgnet på deres forældres bryst har en højere IQ ved 1-års-alderen end præmature børn, der tilbringer al tiden i kuvøse. Intermitterende Hmh har også positiv betydning for barnet                                                                            Fortsæt Hmh til barnet selv siger fra omkring terminen eller i de sidste uger før.

Snuser til brystet: De mest immature og de mest syge børn, orker måske ikke at slikke, smage eller tage fat første gang de bliver lagt ved brystet, men alligevel får de noget ud af at blive lagt til. Barnet snuser til brystet. Moderen kan presse lidt mælk ud, så det kommer i kontakt med barnets læber. Hvis barnet er uinteresseret må man vente til en anden gang. Hvis barnet er vågent og modent til det, vil det gå videre på ”Mælkevejen” (Häggkvist 1998).


Slikker og smager mælken: Tidlig oral oplevelse influerer på senere oralmotorisk udvikling med henblik på amning.
At gabe over moderens bryst og få lidt mælk i munden tillader optimal oral stimulation. Når barnet har vist interesse vil det ofte forsøge at tage fat ved brystet.


Søger, finder og hyggesutter:
Det præmature barns tegn på at søge kan være svage, det kan være barnet gaber lidt, bevæger læberne, rækker tunge, fører hånden til munden eller drejer hovedet (Nyqvist 1996). Når barnet får ro til at samle sig, kan det meget tidligt tage fat og lave enkelte suttebevægelser, hvis barnet er stabilt kan dette ske fra omkring 28 uger (Nyqvist 1999). Barnet på billedet er 27+2.


Sutter og synker
Barnet lægges til brystet, når det er vågent. Moderen bør støtte barnets hoved og nakke med sin hånd, da barnets muskulatur er svag og barnets evne til at lave vakuum er begrænset.


Dier få ml før sonde
Barnet skal være vågen og opmærksom, når det lægges til. Præmature børn melder sig ofte ikke kraftigt, måske bare med let søvn . Når moderen eller faderen har barnet hud-mod-hud, vil de lettere kunne opfange barnets signaler om, at det er parat til at sutte. Hvis barnet ligger i vuggen, kan de beskedne signaler nemt overses, og barnet falder i søvn igen uden at nogen ser dets behov (Häggkvist). Hvor meget barnet kan præstere, kan skifte fra amning til amning, og fra dag til dag, men langsomt og sikkert vil det gå fremad. Forældrene har brug for meget støtte i denne periode, det er nemt at blive utålmodig.
Ifølge en svensk undersøgelse var de præmature børn i gennemsnit 33 uger, når de kunne sutte 5 ml (Nyqvist 1999).


Dier halve måltider før sonde
De fleste børn har brug for at blive reduceret i sondemad for at føle sult, og få lyst til at spise mere ved brystet. 





Dier mere end sonde
Barnet belønnes for sin indsats ved brystet ved ikke at blive (over)fyldt med mad. Fri amning en del af døgnet udvides gradvist.
Moderen bør fortsætte udmalkningen til barnet tømmer brystet, så mælkeproduktionen ikke falder.


Fuld amning
Barnet ”selv-regulerer”. Barnet kan fortsat have svage signaler på sult og har brug for at blive ”holdt til ilden”. Det er acceptabelt at barnet tager langsomt på eller endda taber sig lidt i de første dage.