Predictors of preterm infant feeding methods and perceived insufficient milk supply at week 12 postpartum

Hill PD, Aldag JC, Zinaman M, Chatterton RT
J Hum Lact. 2007 Feb;23(1):32-8;

Formål: at undersøge 1) hvilke variabler ved 8 ugers alderen, der kan forudsige, hvad det præmature barn får at spise ved 12 ugers alderen, 2) hvilke variabler, der kan forudsige insufficient mælkeproduktion (<500 ml/døgn) ved 8-12 ugers alderen og 3) om mælkemængden de første 6 uger har indflydelse på, hvad det præmature barn får at spise, når det er 12 uger.
Metode: 94 mødre til præmature børn (mean GA 27,7 uger) førte udmalkningsdagbog de første 6 uger efter fødslen, og blev telefoninterviewet 8, 10 og 12 uger efter fødslen.
Resultater: ved 12 ugers alderen gav 44,6% af mødrene modermælk, 26,6% gav modermælk og modermælkserstatning og 28,7% gav kun modermælkserstatning. Af de 42 mødre, der kun gav modermælk, malkede 40 stadig ud, 14 ammede (6 fuldt og 8 delvist), 11 børn fik stadig sonde. Følgende forhold kunne forudsige øget risiko for at barnet fik MME ved 12 uger: Flerfoldsfødsel, inadækvat mælkemængde 6 uger efter fødslen, hvis moderen var yngre end 29 år, hvis moderen havde planlagt at amme kortere tid end 34 uger.
Forhold der kunne forudsige risiko for inadækvat mælkemængde hos moderen i uge 8-12 efter fødslen: inadækvat mælkemængde i uge 6, ikke i arbejde efter 8 uger, hvis barnet var indlagt mere end 6 uger.
Konklusion: Der er signifikante forskelle mellem mødre der giver deres præmature barn modermælk hhv. modermælkserstatning, med flerfoldsfødsel og inadækvat mælkemængde som de stærkeste forskelle.