Initiating the process of relactation: an Institute based study

De NC, Pandit B, Mishra SK, Pappu K, Chaudhuri SK
Indian Pediatr. 2002 Feb;39(2):173-8

Resumé af indisk undersøgelse.
Formål: At demonstrere virkningen af relaktations intervention på mødre, hvis mælkeproduktion var stoppet.
Metode: 139 mødre (17-35 år) med 140 børn som blev indlagt på ”Lactation Management Unit”. Børnene var mellem 17 dage og 5 måneder, og var ikke blevet ammet de seneste 11-45 dage. 21% af børnene havde i denne periode fået deres mad på flaske, de andre med kop eller ske. Mor og barn gennemgik ”Relaktationsprogrammet”: Hyppig amning 10-12 gange i døgnet 10 minutter på hvert bryst, eftermad med kop eller ske. Kontinuerlig og kompetent støtte og vejledning. Mødrene blev opfordret til at sove med barnet og holde barnet hud-mod-hud så meget som muligt. Mødrene fik mad og hvile. Børnene blev vejet hver dag. 2 børn var adopteret (den ene havde ammet for 4 år siden, den anden havde aldrig ammet, men født et dødfødt barn et halv år tidligere)
Termer: Fuldstændig relaktation: Når barnet blev fuldstændigt ammet. Delvis relaktation: Når tilskudsmad blev reduceret med mere end 50%. Svigtende relaktation: Hvis der ikke var tegn på mælkesekretion i løbet af 3 uger, blev interventionen opgivet.
Resultater: Mælken begyndte at løbe til fra 5-15 dage efter interventionsstart. Fuldstændig relaktation fandt sted hos 61% af mødrene efter gennemsnitlig 15-20 dage (max 40 dage) inklusiv de 2 adoptivmødre, 23% af mødrene opnåede delvis relaktation, og hos 16% svigtede relaktationen. Mødrene havde større succes med at få mælk jo yngre deres barn var, og jo færre dage barnet ikke var blevet ammet.
Konklusion: Relaktation er muligt for de fleste kvinder, hvis de er motiverede og godt støttet. Alder, antal fødsler, tidligere ammeerfaring og periode barnet ikke har været ammet, er mindre væsentlige faktorer.