Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Udmalkning og mælkeproduktion
Effects of pumping style on milk production in mothers of non-nursing preterm infants
Hill PD, Aldag JC, Chatterton RT
J Hum Lact. 1999 Sep;15(3):209-16
Resumé af amerikansk undersøgelse.
Formål:
At sammenligne mælkeproduktionen hos mødre, der malker ud til deres præmature børn, med enkeltudmalkning eller dobbeltudmalkning, og at undersøge udvalgte faktorers indflydelse på adækvat/inadækvat mælkemængde.
Metode:
39 mødre, som ville malke ud til deres præmature barn/børn i minimum 6 uger blev randomiseret til enkeltudmalkning eller dobbeltudmalkning. De 2 grupper af mødre var ens bortset fra, at der var flere mødre i enkeltudmalkningsgruppen, som tjente <50.000 $ om året. Børnene havde en gennemsnitlig GA på 27,2 uger og vejede i gennemsnit 1058 gram ved fødslen. Mødrene blev instrueret i at malke ud 8 gange i døgnet og føre dagbog over udmalkningstidspunkt og mængde i de første 6 uger efter fødslen. Mødre der dobbeltudmalkede, blev instrueret i at malke ud i minimum 10 minutter eller indtil mælken ikke længere dryppede fra det ene bryst. Mødre, der enkeltudmalkede, blev instrueret i at skifte side, når mælken holdt op med at sprøjte ud eller dryppe regelmæssigt, dog minimum efter 5 minutter, og tilbage igen så hvert bryst blev udmalket i minimum 10 minutter.
Resultater:
Mødre der dobbeltudmalkede havde i hele perioden mere mælk og malkede hyppigere ud, end mødre der enkeltudmalkede, (ca. en liter mere om ugen efter uge 2), men forskellen var ikke signifikant.
Mødrene påbegyndte udmalkningen i gennemsnit 55-56 timer efter fødslen.
Adækvat mælkeproduktion angives til 3500 ml om ugen = til 500 ml om dagen, da det er denne mængde barnet har brug for, når det kommer på fuld amning. 21 (53%) af mødrene havde > 3.500 ml mælk om ugen 5 uger efter fødslen. Alle 14 mødre, der havde >3.500 ml i uge 2 havde det også i uge 5. De 12 mødre, der havde mindre end 1700 ml i uge 2, kom aldrig op på 3.500 ml om ugen. For mødre, der i uge 2 havde 1700-3500 ml mælk, fik 54% adækvat mælkeproduktion i uge 5. Mødre i gruppen der havde adækvat mælkeproduktion var opstartet tidligere med udmalkning, malkede oftere ud (>6 gange om dagen), sad oftere med deres barn hud-mod-hud, havde længere uddannelse og højere indkomst.
31 % af mødrene var holdt op med at malke ud (producere mælk) 9 uger efter fødslen.
Konklusion:
Det havde større betydning for mælkeproduktionen hvor ofte mødrene malkede ud og sad med deres barn hud-mod-hud, end med hvilken metode de malkede ud, ligesom længere uddannelse og højere indkomst havde større indflydelse på mælkeproduktionen end udmalkningsmetoden.
Undersøgelsens generaliserbarhed er begrænset af det lille antal medvirkende.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk