Breastfeeding the neurologically impaired infant

Danner SC
NAACOGS Clin Issu Perinat Womens Health Nurs. 1992;3(4):640-6

Resumé af amerikansk artikel
Når nyfødte børn er neurologisk skadede, påvirkes reflekserne. De senest udviklede reflekser påvirkes først. Søgerefleksen udvikles sent omkring 32 svangerskabsuger (GA), og påvirkes først. Derefter hosterefleksen (udvikles ved 24-27 GA), sutterefleksen (18-24 GA) og til sidst synkerefleksen (10-14 GA).
CNS kan være skadet, unormalt udviklet, umodent eller midlertidigt umodent, det samme gælder det perifere nervesystem.
Sutteabnormaliteter kan deles i 3 grupper: undertrykt sutterefleks eller mangel på sutterefleks, svag sutterefleks, ukoordineret sutterefleks.
Hvis amning er målet, er det uhensigtsmæssigt at give barnet mad med sutteflaske, da inkonsistent sensorisk input ydermere disorganiserer nervesystemet (use it or lose it).
Undertrykt sutterefleks: sutterefleksen kan ikke, eller kan kun undtagelsesvis fremkaldes ved stærk stimulation. Børnene har ofte generaliseret apati og nedsat tonus.
Interventioner: Suttestimulation skal kun udføres, når barnet er vågent og opmærksomt. Blid massage på kinder og berøring af læber før hvert måltid og anden suttestimulation. Mange børn responderer positivt på stimulation, når de er lidt – men ikke meget –sultne. Få dråber modermælk i munden giver godt sensorisk input via smagssansen. Så snart hosterefleksen er til stede, og barnet sutte- og synkeevne er intakt, må det lægges til brystet. Gentagen rar stimulation giver gode minder og stimulerer sensoriske baner i det perifere nervesystem. Sondemad indtil barnet spiser større mængder ved brystet.
Svag sutterefleks: Muskulaturen er for svag til at opretholde rytmisk sutten og vakuum, og brystet forbliver ikke velplaceret i munden. Kendetegnet ved at barnet slipper tit, og igen og igen skal tage fat.
Interventioner: At opmuntre barnet til aktivt at bruge så meget af muskulaturen som muligt, og øge vakuummet. Opmærksomhed på barnets lejring, flexere kroppen, flere forskellige ammestillinger, ballerinagreb som kinder og/eller hage.
Ukoordineret sutteevne: disse børn viser det mest komplekse billede med blandet hyper- og hypotoni, det er en udfordring at hjælpe dem. Ofte har børnene en afværgende adfærd, og kan have hypoton tunge, der gør det svært at svøbe, kan have ukoordineret synkning. Børnene udvikler uhensigtmæssig sutteadfærd som kompensation for dysfunktionelle muskler.
Intervention: Det giver gevinst at påbegynde positiv stimulation og hjælp tidligt. Ballerinagrebet støtter hagen og kan mindske de kraftige muskelbevægelser, som disse børn kan have. Vandret lejring, så mælken ikke løber hurtigt ned i svælget. Rolige omgivelser. Hjælp til barnet så det bevare kroppen krummet, især bøje i hofter. En slynge kan hjælpe moderen med at lejre barnet under måltidet. Hun kan opfordres til at bære barnet i slynge så ofte som muligt, så barnet krummer sin krop om moderen.
Konklusion: alle børn med neurologisk påvirkning profiterer af positiv oral stimulation, som givess når de er vågne og opmærksomme, og ikke viser ubehag derved. Barnets trivsel og fremgang følges nøje. Tålmodighed er et nøgleord. Forældrene skal støttes men ikke presses.