The impact of two transfer techniques used during skin-to-skin care on the physiologic and behavioral responses of preterm infants

Neu M, Browne JV, Vojir C
Nurs Res. 2000 Jul-Aug;49(4):215-23. Erratum in: Nurs Res 2000 Nov-Dec;49(6):326

Formål: At sammenligne hvilken indflydelse 2 forskellige forflyttelsesteknikker brugt ved hud-mod-hud kontakt (hmh) har på præmature børns fysiologiske stabilitet. Sygeplejerske-forflyttelse og forældre-forflyttelse.
Metode: 15 stabile præmature børn i respirator med mean vægt 1.094 gram og mean PMA 30 uger, mean PNA 18 dage, blev randomiseret til enten af blive forflyttet af sygeplejerske eller forældre på den første dag, og den anden metode dagen efter. Børnene blev svøbt og hjulpet til at holde arme og ben tæt ved kroppen. Forældrene stod ved kuvøsen og tog barnet direkte op på brystet. Når sygeplejersken forestod forflyttelsen, løftede hun barnet ud til den siddende forælder.
Temperatur blev målt før og efter hmh-kontakten, SAT og puls blev noteret hvert minut og ”Assesment of Behavioral Systems Observation (ABSO) score blev brugt til 5 målinger af barnets fysiologiske organisation, motoriske organisation, selvregulerende adfærd og behov for støtte hertil. Børnene blev disconnektet fra respiratoren få sekunder under forflyttelsen og forblev hmh i en time.
Resultater: Der var ingen signifikante forskelle i børnenes stabilitet, når de blev forflyttet af hhv. forældre og sygeplejersker. SAT faldt lidt og puls steg lidt under forflyttelse og disconnektion, men returnerede hurtigt til baseline. Børnene viste mere fysiologisk og motorisk disorganisation og mindre selvregulerende adfærd under forflyttelsen end før under og efter hmh-kontakten.
Konklusion: Begge forflyttelsesmetoder resulterede i fysiologisk disorganisation, men under og efter hmh-kontakten viste børnene ingen tegn på at opbruge deres energi.