Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Hud-mod-hud kontakt
Early contact versus separation. effects on mother-infant interaction one year later
Skin-to-skin care with the father after ceasarean birth and its effect on newborn crying and prefeeding behavior.
The Kangaroo method is safe for premature infants under 30 weeks of gestation
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Hud-mod-hud kontakt
Kangaroo (skin-to-skin) care with a preterm infant before, during, and after mechanical ventilation
Swinth JY, Anderson GC, Hadeed AJ.
Neonatal Netw. 2003 Nov-Dec;22(6):33-8.
Case rapport.
Indleder med en litteraturgennemgang af 6 studier og én video om hud-mod-hud (hmh) med intuberede børn. De fleste intuberede børn han reduceres i ilttilskud mens de er hmh hos forældrene og har ingen negative effekter af det. Et enkelt studie viser, at et barn med BPD blev stresset af at være hmh.
Casen: En præmatur pige (GA 33 uger, vægt 2000 g) får RDS, intuberes efter 2 døgn, får surfactant og ligger i respirator ca. 2 døgn. Både før under og efter respiratorbehandlingen sidder/ligger pigen hmh hos sin mor flere gange, 1-3 timer ad gangen, første gang 18 timer gammel. Tube og navlekatheter bliver forsvarligt fixeret, 2-3 sygeplejersker hjælper moderen med at få pigen forflyttet fra kuvøse og ud til hende. Pigen har uforandret iltbehov mens hun er hmh. Moderen føler sig tidligt knyttet til pigen.
Forfatterne overvejer, om den tidlige hmh-kontakt kan have modereret sværhedsgraden af barnets RDS. Der refereres til 3 studier, der støtter dette: det ene fra Columbia hvor 2 præmature børn (GA 34 og 36 uger), knirkede da de 30 minutter gamle blev lagt hmh, og forblev hmh med ilttilskud på fødestuen. Det ene barn knirkede i de 20 minutter det fik koldt ikke fugtet ilt, og holdt op med at knirke, da ilten blev opvarmet og fugtet (stadig hmh). Et af målene med pleje af barn i respirator er at minimere iltforbruget og give optimal ventilation og volumen. Et opkørt barn bruger mere energi og har større iltforbrug. Der refereres til andre studier af hmh (Ludington-Hoe): Når barnet er hmh, er det mere roligt og afslappet og bruger mindre energi og har dermed mindre iltbehov. At barnet slapper af mens det er hmh kan påvirke lungefunktionen positivt, da respirationsmusklerne bliver mindre rigide ved afslapning og tillader thoraxvæggen at blive mere eftergivelig.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk