Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Hud-mod-hud kontakt
Early contact versus separation. effects on mother-infant interaction one year later
Skin-to-skin care with the father after cesarean birth and its effect on newborn crying and prefeeding behavior.
The Kangaroo method is safe for premature infants under 30 weeks of gestation
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Hud-mod-hud kontakt
Effects of gestational and postnatal age on body temperature, oxygen consumption, and activity during early skin-to-skin contact between preterm infants of 25-30-week gestation and their mothers
Bauer K, Pyper A, Sperling P, Uhrig C, Versmold H.
Pediatr Res. 1998 Aug;44(2):247-51
Resumé af tysk undersøgelse.
Formål:
At undersøge hvilken effekt gestations alder (GA) og postnatal alder (PNA) har på præmature børn under hud-mod-hud kontakt (hmh).
Metode:
Gruppe 1: 11 børn med GA 25-27 uger (mean 27 uger) og mean fødselsvægt (FV) 930 gram, og gruppe 2: 16 børn med GA 28-30 uger (mean 29 uger) og mean FV 1205 gram deltog i studiet. De skulle være stabile og ikke i respirator. Man undersøgte iltforbruget (VO2), barnets rectaltemperatur, moderens hudtemperatur og lufttemperaturen mellem barn og tæppe. Børnene blev undersøgt i første og anden leveuge.
Resultater:
Første leveuge: I gruppe 1 faldt børnenes temperatur under forflyttelse til moderen, under hmh, under forflyttelse tilbage til kuvøsen, og signifikant i timen efter hmh, så temperaturen var gennemsnitlig 0,3C lavere end i timen før hmh. 3 af 11 børn havde temperatur < 36,5C i timen efter hmh. I gruppe 2 steg børnenes temperatur signifikant med 0,5C under hmh, 6 af 16 børn havde temperatur >37,5C i slutningen af hmh. For begge grupper gjaldt, at iltforbruget ikke steg, og at temperaturen mellem barn og tæppe ikke var forskellig fra lufttemperaturen i kuvøsen.
I anden leveuge steg alle børns temperatur signifikant med 0,2C, mens de var hmh, iltforbruget steg med stigende PNA. I første leveuge sov børnene meget af tiden, både før, under og efter hmh, i anden leveuge sov børnene en større del af tiden under hmh end i kuvøsen. Hmh havde ingen effekt på puls og SAT, hverken i første eller anden leveuge
Konklusion:
GA og PNA havde betydning for børnenes temperatur, når de var hmh, idet temperaturen i første leveuge faldt 0,3C hos børn i gruppe 1, og steg 0,2-0,5C hos børn i gruppe 2 og hos begge grupper i anden leveuge.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk