Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Hud-mod-hud kontakt
Early contact versus separation. effects on mother-infant interaction one year later
Skin-to-skin care with the father after ceasarean birth and its effect on newborn crying and prefeeding behavior.
The Kangaroo method is safe for premature infants under 30 weeks of gestation
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Hud-mod-hud kontakt
Effect of early skin-to-skin contact after delivery on duration of breastfeeding: a prospective cohort study
Mikiel-Kostyra K, Mazur J, Boltruszko I
Acta Paediatr. 2002;91(12):1301-6
Polsk undersøgelse.
Formål:
At undersøge hvilken effekt hud-mod-hud kontakt (hmh) umiddelbart efter fødslen har på amningen i barnets første 3 leveår. Endvidere at identificere hmh’s rolle mellem andre potentielle faktorer, der har indflydelse på ammelængden.
Metode:
1923 mødre til raske mature børn (fra 427 forskellige fødeafdelinger), om hvem man havde fødsels- og barselsoplysninger, fik 3 år efter fødslen tilsendt spørgeskema om, hvor længe de havde ammet deres barn. 1260 besvarede spørgeskemaet (65%).
Resultater:
I gennemsnit lå børnene hmh 6 minutter, blev ammet fuldt i 2,8 måneder med total ammeperiode på gennemsnitlig 8,1 måned.
18% af børnene fik ikke hmh efter fødslen, 75% fik korterevarende hmh (1-19 minutter) og 6% fik længerevarende hmh (20 minutter eller mere).
Der var sammenfald mellem længerevarende hmh og om barnet var blevet ammet første gang inden 2 timer efter fødslen, om barnet blev eksklusivt ammet, rooming-in (max adskillelse 1 time i døgnet), mindre brug af sutteflaske og suttebrik.
Mødre, der havde længerevarende hmh ammede eksklusivt i signifikant længere tid end de 2 andre grupper. Mødre, der havde videregående uddannelser ammede eksklusivt i længere tid, men varigheden af hmh gav en ekstra positiv effekt.
Konklusion:
I dette studie havde længerevarende hmh signifikant positiv indflydelse på hvor længe børnene blev ammet. Der var ikke signifikante forskelle i ammelængde mellem mor-barn par, der ikke havde haft hmh og mor-barn par, der havde haft korterevarende (1-19 minutter) hmh.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk