Bystrova K, Ivanova V, Edhborg M, Matthiesen AS, Ransjö-Arvidson AB, Mukhamedrakhimov R, Uvnäs-Moberg K, Widström AM.Birth. 2009 Jun;36(2):97-109.
Resumé af russisk undersøgelse.
Formål: At evaluere og sammenligne mulige langtidseffekter af praksis på føde-barselafdeling på mor-barn interaktion.
Metode: 176 mor-barnpar blev randomiseret til 4 grupper.
I: Barnet blev placeret hud-mod-hud med moderen i 2 timer efter fødslen og sov på moderens stue på barselafdeling.
II: Barnet blev klædt på og lagt i moderens favn i 2 timer efter fødslen og sov på moderens stue på barselafdeling.
III: Barnet blev overført til børnestue efter fødslen, og forblev der mens moderens var på barselafdeling (standardpraksis på dette hospital).
IV: Barnet blev overført til børnestue efter fødslen, men sov på moderens stue på barselafdeling.
Tidspunkt for første amning blev noteret. Mor-barn-interaktion blev videofotograferet ved 1-årsalderen og analyseret med Parent-child Early Relational Assesment (PCERA).
Resultater: Hud-mod-hud og tidlige amning de første 2 timer efter fødslen havde positiv indflydelse på PCERA-værdier som moderens sensitivitet, barnets selvregulering og mor-barnparrets indbyrdedes gensidighed. Fundene støtter teorien om en tidlig sensitiv periode efter fødslen, under hvilken tæt kontakt mellem mor og barn kan have positive langtidseffekter på mor-barn-interaktionen.
Konklusion: Hud-mod-hud kontakt i 25-120 minutter efter fødslen, tidlig amning (eller begge) har en positive indflydelse på mor-barn interaktionen et år senere, når det sammenlignes med rutiner, der involverer adskillelse af mor og barn.