Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Hud-mod-hud kontakt
Early contact versus separation. effects on mother-infant interaction one year later
Skin-to-skin care with the father after ceasarean birth and its effect on newborn crying and prefeeding behavior.
The Kangaroo method is safe for premature infants under 30 weeks of gestation
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Hud-mod-hud kontakt
A randomized controlled trial of early kangaroo care for preterm infants: effects on temperature, weight, behavior, and acuity
Chwo MJ, Anderson GC, Good M, Dowling DA, Shiau SH, Chu DM.
J Nurs Res. 2002 Jun;10(2):129-42.
Randomiseret forsøg (RCT) fra Taiwan.
Formål:
At teste hypotesen om at hud-mod-hud kontakt (hmh) giver børnene højere ”tympanic” temperatur (målt i øret), mindre vægttab, mere optimal adfærd og kortere indlæggelser.
Lokale forhold:
Standardpleje i Taiwan er meget anderledes end i Danmark: Barselsafdelingerne lå på 5. og 6. sal, afdelingen for raske nyfødte børn lå på 2. sal. Besøg var ikke tilladt før 24 timer efter fødslen (heller ikke forældrenes besøg). Herefter måtte barnet få besøg til faste måltider hver 3. eller 4. time, ca. 30 minutter, og kun én forældre eller pårørende ad gangen. Alle nyfødte mature børn og raske præmature børn blev observeret i kuvøse indtil de var stabile, herefter kom de i vugge. Sygeplejerskerne gav alle børn modermælkserstatning på flaske fra de var 4 timer gamle. Mødrene gav deres børn mad første gang, når de var 24 timer gamle, og måtte påbegynde amning på dette tidspunkt. Herefter skulle moderen – eller et andet familiemedlem – komme til alle måltider.
Metode:
Der deltog 34 børn med GA 34-36 uger, hvis mødre ønskede at amme. Børnene var stabile ved fødslen. Dagen efter fødslen blev de tilfældigt valgt til hmh-gruppe eller kontrolgruppe.
Hvert barn blev observeret kl. 9.30-10.30, kl. 13.30-14.30 og 17.30-18.30 i 2 dage begyndende dagen efter fødslen (også selvom der ikke var gået 24 timer). Den ene gruppe børn blev holdt hmh hos deres mor i observationsperioderne, den anden gruppe børn blev svøbt og holdt i deres mors arme. Børnene blev ammet imens og eftermadet med flaske. Børnenes adfærd blev registreret hvert halve minut efter en 12-punkts skala (dyb søvn, irregulær søvn, aktiv søvn, meget aktiv søvn, døsig, stille vågen, stille og opmærksom, aktiv vågen, urolig, gråd, stærk gråd), temperatur blev målt med øre-termometer i begyndelsen og slutningen af hver observationsperiode.
Resultater:
Hmh-børn havde højere temperatur efter de havde siddet hmh og havde signifikant mindre temperaturvariationer i de 2 observationsdøgn. Hmh-børn var i dyb søvn eller irregulær søvn 61,7% af observationstiden, på trods af disse børn sov mere end kontrolgruppen, var de stille vågne og stille og opmærksomme signifikant oftere (14% af tiden mod 7,3%), mindre døsige (2% mod 15%) og mindre grædende (2% mod 6% af tiden).
Ingen forskel på vægttab/vægtøgning eller indlæggelseslængde.
Forfatterne anbefaler at mødre og børn bliver indlagt tættere på hinanden, så hmh kan påbegyndes tidligere, vare længere og børnene kan selvregulere/amme frit.
Konklusion:
Hud-mod-hud kontakt har positiv effekt på temperatur og adfærd hos stabile præmature børn med GA 34-36 uger.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk