Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Nipple shields for preterm infants: effect on milk transfer and duration of breastfeeding

Meier PP, Brown LP, Hurst NM, Spatz DL, Engstrom JL, Borucki LC, Krouse AM
J Hum Lact. 2000 May;16(2):106-14; quiz 129-31
Formål: At rapportere om 34 præmature børns ammevarighed, hvor mødrene brugte tynde silikone suttebrikker (SB).
Metode: en retrospektiv analyse af data fra 2 andre studier, oprindeligt fokus var ikke SB. SB blev for alle børn introduceret, fordi erfarne sygeplejersker følte det ville forøge barnets mælkeindtag. Specifik indikation var dokumenteret for alle børn. Børnene var født med en GA på 25-37 uger (mean 31,9 uger), ingen information om postmenstruel alder ved introduktion af SB. Børnenes mælkeindtag blev målt (kontrolvægt) ved første måltid med SB og måltidet umiddelbart forinden.
Resultater: Børnene havde været lagt til brystet 1-10 gange før SB blev introduceret (mean 4 gange). Årsager til brug af suttebrik: 62% pga. problemer med at tage fat, 29% fordi børnene faldt i søvn inden for få minutter efter de blev lagt til.
Alle 34 børn tog mere mælk med SB, det gjaldt både børn der uden SB diede lidt hhv. meget mælk, gennemsnitlig mælkeindtag var signifikant højere (steg fra 4 til 18 ml). SB blev brugt i gennemsnit 33 dage (2-171), et mønster der faldt sammen med at børnene nåede terminen. SB blev brugt til 24% af alle ammemåltider. Børnene blev ammet indtil de i gennemsnit var 169 dage (14-365), ingen oplysninger om hel vs. delvis amning. Der var ingen sammenhæng mellem hvor længe SB blev brugt og ammelængde.
Baggrundsviden: Et svagt intraoralt vakuum begrænser det præmature barns evne til at trække brystvorten langt ind i munden og holde taget om brystet. Under den efterfølgende suttefase lukker barnet underkæben på brystvorten i stedet for areola. Hvis brystvorten er speciel stor eller flad, slipper barnet helt, når undrekæben lukker. Denne ineffektive suttemekanisme begrænser det nødvendige undertryk/påvirkning for optimal stimulation af nedløbsrefleks og mælkeproduktion.
Konklusion: Yderligere studier bør fokusere på konceptet om SB som midlertidig hjælpemiddel til mælkeoverførelse for præmature børn. Der bør laves undersøgelser som sammenligner trykket i SB og i barnets mund, for at vise mekanismen, der letter mælkeoverførelsen.
Videnscentrets bemærkning: Børn, der brugte suttebrikker, udgjorde hhv. 27% og 30% af 2 andre studier. Der ville være ønskeligt med en sammenligning af, hvor længe børn, der ikke brugte suttebrikker, blev ammet.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk




Redaktør

Email L2k3G3CZ1qDPX@hc.regionh.dk