Nipple confusion, alternative methods, and breast-feeding supplementation: State of the science

Dowling DA, Thanattherakul W
Newborn and infant Nursing Reviews 2001 December; 1(4):217-33

Formål: 1: At undersøge evidensen for sutteforvirring. 2: At identificere problemer relateret til brugen af alternative mademetoder. 3: At beskrive den aktuelle viden omkring alternative mada-metoder og ammeresultater.
Definition på sutteforvirring: Sutteforvirring er kendetegnet ved at barnet er hidsig/gør vrøvl, hektisk gråd, manglende evne til at tage fat, eller at barnet nægter at tage fat ved brystet, ineffektiv eller svag sutteevne. Når barnet foretrækker en suttemetode og afviser den anden metode (pga. forskellige suttemekanismer).
Evidens for sutteforvirring: Få studier har undersøgt sammenhængen mellem introduktion til narresut/flaskesut og sutteforvirring.
Narresut: Et studie viste, at børn der ofte brugte sut ved 1 månedsalderen, havde 4 gange så høj risiko for ikke at blive ammet ved 6 måneders alderen, men man vidste ikke om sutten blev introduceret for at afvænne børnene fra amning. Andre studier viser, at børn der ikke havde korrekt suttemønster ved udskrivelse fra barselgang, havde større risiko for tidlig fravænning af bryst, hvis de blev introduceret til en narresut. Børn der brugte sut, blev ammet færre gange i døgnet, og tidlig introduktion til narresut førte til kortere periode af fuld amning, men påvirkede ikke den totale ammeperiodes længde (andet studie af samme forfatter).
Flaske: Der skal måske en gruppe af symptomer til, for at overveje om barnet er sutteforvirret.
Suttebrik: Der er casebeskrivelser om børn, der er kommet på fuld amning efter brug af suttebrikker.
Det tyder på, at årsagerne til sutteforvirring er komplekse og formentlig ikke udelukkende afhængige af brug af narresut, flaske, suttebrik, men f.eks. også er afhængig af barnets temperament.
Alternative mademetoder:
Kop: I udviklings landende har man søgt alternative mademetoder pga. hygiejniske problemer – i de industrialiserede lande pga. troen på sutteforvirring.
Studier fra 40’erne og 50’erne antyder at eksklusiv kopmadning kan påvirke udviklingen af sutterefleksen hos præmature børn negativt, og at barnet ikke har kontrol med måltidet, hvis mælken bliver hældt i barnet. Nyere rapporter: Hvis koppen holdes så mælken rører barnets underlæbe, og stimulerer tungen til at lappe mælken i sig, har man i England gode erfaringer med dette hos præmature børn ned til GA 30 uger, og har gode ammeresultater, når kop er den eneste alternative metode til amning. Fra slutningen af 90’erne viser en undersøgelse af mature børn, at der ingen forskel er i puls, RF eller SAT eller indtaget mængde mellem børn der får flaske og kop, men at børn har højere SAT når de dier. En anden undersøgelse af mature børn, der kortvarig fik kop eller flaske viste ingen forskel i ammefrekvensen, når barnet er 12 dage gammelt.
Præmature børn er mere fysiologisk stabile under amning end under kopmadning.
Paladai cup feeding: En indisk metode, mature og præmature børn spiste mere mælk på kortere tid end ved kop og flaske (intet om stabilitet eller sammenhæng med amning).
Fingerfeeding med sprøjte: En sonde tapet til en voksenfinger, i den anden ende af sonden en sprøjte med mælk. Når barnet sutter sprøjtes mælk ind, eller mælken flyder ind fra sprøjten (hævert). Fare for aspiration, der findes ingen reporter om sikkerhed i forbindelse med fingermad.
Lact-Aid beskrives kort: Er udviklet som supplement til amning, når moderne ikke har nok mælk. En beholder, der hænger om moderens hals i niveau med barnets mund, med 2 tynde slanger der går til brystvorterne; barnet får kun mælk, når det sutter. (intet om stabilitet eller sammenhæng med amning).
Ske: Kun et studie fra Indien, mødrene syntes tilskud af mælk på ske tog lang tid.
Sonde: Præmature børn, som blev suppleret med sonde, havde 9 gange større sandsynlighed for at blive fuldt ammet ved udskrivelse og ammet i en længere perioden, end præmature børn, som blev suppleret med flaske.
Konklusion: Forfatteren konkluderer, at tesen om at sutteforvirring udvikles som følge af brug af narresut/flaskesut hverken kan bekræftes eller afvises, at der er brug for mere forskning i sikkerhed ved alternativer til flaskemadning (kop, fingermad, ske) og disses indflydelse på ammeperiodens længde. Børn bør altid blive introduceret til amning før enhver anden mademetode (bortset fra sonde).
Indtil der foreligger yderligere forskning konkluderer forfatteren, at alternativer til flaske bør implementeres med varsomhed, især hvis det bruges i en længere periode.
Videnscentret kommentar: Efter udgivelsen af denne artikel er der publiceret nye studier om sikkerhed ved alternative metoder og sammenhæng med amning Marinelli 2001, Rocha 2002, Howard 2003, Collins 2004. Resultaterne af disse nye studier viser fordele for alternative mademetoder frem for flaske.
Der henvises til mange casebeskrivelser (dvs. evidensniveauet falder). Det undre at Lact-Aid/hjælpebryst stort set forbigås, da det er en alternativ metode til tilskudsmad, som ikke lærer barnet andre sutteteknikker, og hvor barnet har kontrol med måltidet.