Cup or bottle for preterm infants: effects on oxygen saturation, weight gain, and breastfeeding

Rocha NM, Martinez FE, Jorge SM
J Hum Lact. 2002 May;18(2):132-8

Brasiliansk undersøgelse.
Formål: At undersøge kopmadnings indflydelse på senere amning hos præmature børn.
Lokal praksis: Alle børn får sondemad indtil de vejer 1600 gram, herefter bliver amning prioriteret og supplerende mad givet på flaske/kop.
Metode: 78 præmature børn (GA 32-36 uger) blev randomiseret med 44 børn til kopmadning og 34 børn til flaskemadning, mødrene ønskede at amme, og børnene måtte ikke fejle noget, der kunne besværliggøre amning (ud over præmaturitet). Den tildelte metode blev brugt som supplement til amning fra barnet vejede 1600 gram og indtil fuld amning eller indtil første ambulante besøg 5-15 dage efter udskrivelsen. Efter den første uge blev hvert barn observeret under et måltid: SAT blev målt fra 10 minutter før måltid, under måltid og til 10 minutter efter måltidet var afsluttet. Barnet blev vejet, måltidslængden blev noteret samt eventuelle problemer under måltidet.
Der differentieredes ikke mellem fuld amning og delvis amning.
Resultater: Størstedelen af mødrene, der deltog i undersøgelsen havde aldrig færdiggjort deres grundskole, havde lave indkomster og uplanlagt graviditet, 67-77% af mødrene besøgte deres indlagte barn mere end 2 gange om ugen.
35% af børnene i flaskegruppen havde SAT-fald <85% under måltidet, mens dette gjaldt 14% af børnene i kop-gruppen.
Børnene var i snit >37 uger PMA, da de begyndte at blive ammet og få kop/flaske. Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne mht. måltidslængde, madproblemer eller vægtøgning. Ved udskrivelse blev 82% af børnene i kopgruppen ammet og 79% af børnene i flaskegruppen, dette fladt til hhv. 43% og 44% ved første ambulante besøg 5-15 dage efter udskrivelse. 3 måneder efter udskrivelse blev 30% af i kopgruppen og 15% i flaskegruppen stadig ammet (ikke signifikant). Andelen af børn som blev ammet ved første ambulante besøg, og som stadig blev ammet 3 måneder efter udskrivelse var signifikant højere for børn i kopgruppen (68%) end for børn i flaskegruppen (33%).
Konklusion: Kop var lige så sikkert som flaske til præmature børn, måltidet tog ikke længere tid og børnene havde færre SAT-fad <85% under måltidet. Der var ingen signifikante forskelle i andelen af ammede børn, bortset fra at flere børn i kopgruppen vedblev at blive ammet efter første ambulante besøg.
Videnscentrets bemærkning: Sammenlignet med Marinelli’s undersøgelse fra 2001, er børnene i nærværende undersøgelse ældre, når de påbegynder kopmadning, de er ikke længere tid om at spise på kop end på flaske, men de har flere SAT-fald <85% mens de spiser på kop.