Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Hjælpemidler og behandling
Breastfeeding infants who were extremely low birth weight
Blaymore Bier JA, Ferguson AE, Morales Y, Liebling JA, Oh W, Vohr BR
Pediatrics. 1997 Dec;100(6):E3
Resumé af amerikansk undersøgelse.
Formål:
At undersøge børn med ekstremt lav fødselsvægts (ELBW) evner til at die ved samme postnatale alder (PNA), hvor flaskemadning blev introduceret.
Metode:
12 ELBW børn (mean 672 gram, mean GA 26 uger) var deres egen kontrolgruppe i en prospektiv undersøgelse begyndende når børnene var parate til oral ernæring ved mean PMA 35 uger (32 – 39 uger). Børnene blev hver dag i 10 dage observeret ved et brystmåltid og et flaskemåltid, de blev kontrolvejet for at måle, hvor meget de havde spist, SAT, respiration, puls og axil-temperatur blev monitoreret kontinuerligt. I alt 194 måltider blev observeret. I studieperioden fik børnene yderligere 280 flaskemåltider, 11 brystmåltider og 378 sondemåltider, som ikke blev observeret. 2 børn havde hjerneblødning grad III og IV, 2 børn fik nasal-ilt under nogle af de observerede måltider, 5 børn var intrauterint vækshæmmet.
Resultater:
Børnene demonstrerede en signifikant højere SAT og temperatur under brystmåltider end flaskemåltider, og havde signifikant færre desaturationer <90% under amning (9% vs. 20%). Børnene spiste signifikant mindre ved brystmåltider end ved flaskemåltider (9 gram vs. 31 gram). Den højere SAT kan være et resultat af, at børnene spiser en mindre mængde ved amning, at de fysiologisk ikke kan kapere at spise store mængder, og at børnene har en bedre kontrol med sutte/pause rytmen under amning til forskel fra flaskemåltider. At børnene fik mange flaskemåltider i studieperioden (som ikke blev observeret), og dermed fik større erfaring med at spise på flaske, kan være medvirkende årsag til, at børnene spiste større mængder på flaske.
Konklusion:
Amning af ELBW børn er ønskelig ud fra en betragtning om forbedret fysiologisk respons, men det kræver meget støtte til mor-barn-parret og evt. supplering med anden mademetode for at optimere vægtøgning.
Videnscentrets bemærkning:
Når andre forfattere henviser til, at selv de mest præmature børn formår at die - når de er modne nok - henvises der ofte til denne artikel.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk