Bottle- and breast-feeding: effects on transcutaneous oxygen pressure and temperature in preterm infants

Meier P
Nurs Res. 1988 Jan-Feb;37(1):36-41.

Formål: At sammenligne effekten på transcutan ilttryk (TCpO2) og temperatur blandt små præmature børn der spiste hhv. ved brystet og på flaske.
Metode: 5 præmature børn med gennemsnitlig (mean) GA 30,5 uger og mean fødselsvægt 1269 gram fungerede som deres egen kontrolgruppe. Første måltid var for alle børn på flaske, børnenes mean PMA var da 33,8 uger. Herefter blev børnene observeret under brystmåltid og flaskemåltid 2 gange om ugen indtil de blev udskrevet, i alt 71 observationer.
TCpO2 blev målt fra 10 minutter før måltidet til 10 minutter efter, alle børn blev svøbt i 2 tæpper under måltidet, hud-temperatur blev målt på maven.
Resultater: TCpO2-mønstrene var vidt forskellige. Når børnene suttede på flaske, var det generelle mønstre: (a)TcpO2 faldt mens barnet suttede, (b) steg til grundlinie når barnet holdt pause, (c) holdt sig på grundlinie mens barnet bøvsede, a og b gentog sig, (d) TCpO2 faldt gradvis i perioden fra barnet var færdig med at spise til 10 minutter efter måltidet. Mønsteret blev mere udtalt efterhånden som børnene nærmede sig terminen, fordi de suttede hurtigere og med længere sutteperioder.
Når børnene suttede på brystet var mønstret: Kortere sutteperioder med mange pauser. TCpO2 omkring grundlinie med let fald mens barnet suttede, og let stigning til over grundlinie, når barnet holdt pause. Ingen yderligere fald efter måltidet. Børnene var generelt længere tid om at spise ved brystet. Mønsteret blev mindre udtalt efterhånden som børnene nærmede sig terminen.
Forskellen på TCpO2 umiddelbart efter måltidet og 10 minutter efter måltidet var signifikant når børnene spiste på hhv. bryst og flaske.
Konklusion: Det mere stabile TCpO2-mønster hos små præmature børn, der sutter på bryst skyldes formentlig mindre forstyrrelse i respirationen, end når børnene sutter på flaske.