Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Influence of test weighing before and after nursing on breastfeeding in preterm infants
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Hjælpemidler og behandling
A comparison of the safety of cupfeedings and bottlefeedings in premature infants whose mothers intend to breastfeed
Marinelli KA, Burke GS, Dodd VL
J Perinatol. 2001 Sep;21(6):350-5
Resumé af amerikansk undersøgelse.
Formål:
At sammenligne kopmadning og flaskemadning hos præmature børn med henblik på sikkerhed.
Lokal praksis:
Alle mødre bliver opfordret til hyppig hud-mod-hud kontakt med deres barn, og til at lægge barnet til brystet hyppigt, når barnet er stabilt. Når børnene er over 34 uger PMA og bliver vurderet parat til oral ernæring, påbegyndes træning med sutteflaske, som made-metode når moderen ikke er tilstede og som suppleringsmetode, hvis barnet endnu ikke er stærk nok til at tage et helt brystmåltid.
Metode:
56 børn med GA < 34 uger deltog i undersøgelsen. Efter børnene havde nået en PMA på 34 uger, blev rækkefølgen på de 2 første ikke-bryst-måltider bestemt ved lodtrækning: et måltid på kop, et måltid på flaske. Erfarne sygeplejersker gav måltidet, puls (P), respirationsfrekvens (RF) og saturation (SAT) blev monitoreret fra 10 minutter før måltidet og til måltidet var slut. Det blev noteret hvor meget barnet spiste og hvor længe det tog, samt eventuelle apnøer, bradycardier, hoste og opspyt.
Resultater:
P og RF steg under begge former for måltider og SAT faldt.
SAT-fald <90% var signifikant hyppigere under flaskemåltid i forhold til kopmåltid. P var generelt højere og SAT lavere under flaskemåltid. Når børnene fik mad på kop indtog de mindre mælk og måltidet varede længere tid.
Konklusion:
Præmature børn er mere stabile under kopmåltid end under flaskemåltid. At børnene indtager en mindre mængde over længere tid, svarer måske bedre til børnenes fysiske formåen. Kopmadning er mindst lige så sikkert som flaskemadning – hvis ikke mere sikkert – og kan bruges som alternativ metode til præmature børn, som er ved at lære at die.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk