A comparison of the safety of cupfeedings and bottlefeedings in premature infants whose mothers intend to breastfeed

Marinelli KA, Burke GS, Dodd VL
J Perinatol. 2001 Sep;21(6):350-5

Resumé af amerikansk undersøgelse.
Formål: At sammenligne kopmadning og flaskemadning hos præmature børn med henblik på sikkerhed.
Lokal praksis: Alle mødre bliver opfordret til hyppig hud-mod-hud kontakt med deres barn, og til at lægge barnet til brystet hyppigt, når barnet er stabilt. Når børnene er over 34 uger PMA og bliver vurderet parat til oral ernæring, påbegyndes træning med sutteflaske, som made-metode når moderen ikke er tilstede og som suppleringsmetode, hvis barnet endnu ikke er stærk nok til at tage et helt brystmåltid.
Metode: 56 børn med GA < 34 uger deltog i undersøgelsen. Efter børnene havde nået en PMA på 34 uger, blev rækkefølgen på de 2 første ikke-bryst-måltider bestemt ved lodtrækning: et måltid på kop, et måltid på flaske. Erfarne sygeplejersker gav måltidet, puls (P), respirationsfrekvens (RF) og saturation (SAT) blev monitoreret fra 10 minutter før måltidet og til måltidet var slut. Det blev noteret hvor meget barnet spiste og hvor længe det tog, samt eventuelle apnøer, bradycardier, hoste og opspyt.
Resultater: P og RF steg under begge former for måltider og SAT faldt.
SAT-fald <90% var signifikant hyppigere under flaskemåltid i forhold til kopmåltid. P var generelt højere og SAT lavere under flaskemåltid. Når børnene fik mad på kop indtog de mindre mælk og måltidet varede længere tid.
Konklusion: Præmature børn er mere stabile under kopmåltid end under flaskemåltid. At børnene indtager en mindre mængde over længere tid, svarer måske bedre til børnenes fysiske formåen. Kopmadning er mindst lige så sikkert som flaskemadning – hvis ikke mere sikkert – og kan bruges som alternativ metode til præmature børn, som er ved at lære at die.