Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Ten steps for promoting and protecting breastfeeding for vulnerable infants
Spatz DL.
J Perinat Neonatal Nurs. 2004 Oct-Dec;18(4):385-96. Review.
Resume:
God! De 10 trin for sårbare børn er:
1)Prænatal information om MM’s fordele. Giv mor/familie specifikke eksempler.
2) Påbegynd og vedligehold mælkeproduktion, inden 6-12 t pp, 8-12 x dagligt. Mor føre udmalkningsdagbog. Spl daglig obs på mængde, ændringer, knuder mm. <500 ml dagligt—risiko for forsyningssvigt. Primperan (inkl. nedtrapning) eller Domperidone. Mantra: tidlig, hyppig udmalkning og tøm brystet.
3)Håndtering af udmalket mælk.
4)Ernæres med MM. Speciel mærkning af colostrum (første 4 dages mælk), så barnet altid får dette først, også selvom enteral ernæring først opstartes senere. Herefter først og fremmest frisk MM. Formælk/eftermælk. Langsom optrapning po. Bolus fremfor ammedrop.
5) Hud-mod-hud (SSC) fysiologisk stabilitet, udluftning, apnø, børnene bliver ikke koldere, vægtøgning. Børn der får SSC viser mere organiseret sove/vågne adfærd med mere tid i stille-søvn-fasen og mere tid i vågen-opmærksom-fasen. Neurologisk udvikling, indlæggelsestid, alvorlige infektioner. V. 12 måneder viser børnene forbedret mental og psykomotorisk udvikling. Amning: mælkemængde, ammelængde, lettere at etablere amning. mor’s stress.
6) Nonnutritiv sutning på bryst. slikke, smage, hyggesutte.
7) Overgang til amning. Bryst nemmere end flaske (SAT, apnø, bradycardi), støt hoved og nakke, støt bryst under hele måltid, så barnet ikke så nemt glider af. suttebrik: kompenserer for svagt sut ved at konc. negativt tryk i dutten. mælkemængde, ammelængde. Start tidligt i ammeetableringen, hvis barnet i løbet af nogle få gange ikke får mælk i sig, da suttebrik indtil barnet SR, da vænne fra suttebrik.
8) Måle mælkeindtag. Kontrolvægt indtil effektiv amning v. alle måltider.
9) Forbered udskr. Mater tilstede meget. Overgang til SR, når barn kan die halvdelen af sit behov. Obs mælkeproduktion, evt udmalke inden, hvis overproduktion. SR del af døgn, f.eks. 8 timer og skal nå 1/3 af sit behov (kontrolvægt), fyldes efter når mor går.
10) støtte efter udskrivelse. Kontrolveje hjemme min. 1 måned – indtil barnet er på fuld SR. Cont udmalkning.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk