Supporting a preterm infant's behaviour during breastfeeding: a case report

Nyqvist KH, Ewald U, Sjoden PO
J Hum Lact. 1996 Sep;12(3):221-8

Resumé af svensk NIDCAP-observation med generelle anbefalinger for støtte af præmature børn under amningen.
Det præmature barns problemer relateret til amning: Lav muskeltonus gør det sværere for barnet at opnå og fastholde en flexeret position, at kontrollere sine bevægelser, at holde hovedet i midtlinie og forblive tæt på brystet. Barnet sover meget og har kun korte perioder i stille-og-opmærksom-stadiet. Barnet er følsomt for lyd, lys, visuelle input, berøring, håndtering og social interaktion, har ukontrollerede – måske forsinkede - reaktioner på stimuli, og bliver let overstimuleret.
Amning giver det præmature barn mange stimuli: lejringsændring, berøring, visuel kontakt, lytte til moderens stemme, moderens duft og smagen af mælk samtidig med uroen på neonatalafdelingen.
Det præmature barn har sine første oplevelser med amning mens det er umodent og måske syg, derfor skal der – ud over almindelig ammeobservation (søge, tage fat, sutte, synke) - også tages hensyn til indflydelsen fra barnets fysiske og sociale miljø, når man skal vurderer amningen. Det er afgørende at moderen genkender og responderer adækvat på barnets adfærdstegn for at forebygge over- og understimulering, især mens barnet ligger ved brystet, da barnet er helt afhængig af sin moders sensitivitet og evne til at tilpasse sin interaktion, og afhængig af et støttende miljø, hvor barnet har mulighed for at vise sin kompetence.
Mål med artiklen: At beskrive et meget præmaturt barns adfærd ved brystet før og efter rådgivning baseret på barnets adfærdstegn. Kan bruges som en checkliste.
Metode: Deskriptiv caserapport. Barnet blev observeret via den synaktive model (NIDCAP) i forbindelse med det lå ved brystet, barnets adfærd blev bagefter diskuteret med moderen, anbefalinger blev givet, og barnet blev observeret igen to dage senere.
Case: En præmatur pige med GA 27+4, fødselsvægt 1177 gram, behandlet med CPAP de 3 første dage, siddet hud-mod-hud dagligt. Nu 11 dage gammel, og har været lagt til nogle få gange. Bliver lagt til hos sin mor. Reagere på uro i afdelingen og på mange stimuli. Sutter få gange på brystvorten uden at få rigtig fat.
Der blev diskuteret anbefalinger med moderen: Timing af amning, fysisk miljø, mor og barns stillinger under amningen, støtte til selvregulering og opmuntring til at søge, tage fat og sutte.
Da barnet blev observeret igen 2 dage efter, var miljøet roligere, barnet mere vågent og i balance. I 15 minutter tog hun fat og suttede i korte sutteperioder. Bagefter kunne der aspireres 11 ml frisk mælk.
Checkliste til støtte af præmature børns adfærd, når de bliver ammet:
· Opmuntre til tidlig og forlænget hud-mod-hud kontakt, og lad barnet stifte bekendtskab med moderens bryst, når det er stabilt og uden CPAP.
· Planlæg barnets dag, så amning lettes.
· Sørg for et støttende fysisk miljø, hvor barnet er beskyttet mod distraherende lys, lyd og aktiviteter.
· Giv moderen en god lænestol og mulighed for privathed.
· Vis moderen hvordan hun hjælper barnet med at bevare kroppen bøjet, med støtte til hele kroppen, og så respiration og fordøjelse lettes. Meget præmature børn bør være nøgne mod deres moders hud (på nær en ble).
· Forsæt monitorering ved behov.
· Vær nærværende.
· Guide moderen i at tillempe hendes samspil efter barnet, og tillempe stimulation til at søge, tage fat og sutte.
· Giv mor og barn masser af tid. Der kan gå lang tid fra barnet vågner, og til det er parat til at die.
· Vis moderen hvordan hendes barn giver tegn på, når det er klar til samspil og når det er sensitivt. Forklar hvordan barnets selvregulerende adfærd kan understøttes.
· Hav realistiske forventninger til barnets præstationer.