Successful breastfeeding after discharge of preterm and sick newborn infants

Akerstrom S, Asplund I, Norman M
Acta Paediatr. 2007 Oct;96(10):1450-4

Svensk undersøgelse.
Gentagelse af forfatterens undersøgelser fra 1996 og 2001 (Åkerstöm 2004).
Formål: At undersøge ammefrekvensen blandt børn der udskrives fra neonatalafdelingen på Danderyds Sjukhus og i 6 måneder efter udskrivelse.
Metode: 6 måneders follow-up på børn født i 1996 (534 børn), 2001 (564 børn) og 2004 (632 børn), som havde været indlagt på neonatalafdelingen, i alt 1.730 børn – 945 mature børn og 785 præmature børn. Ammestatus blev registret ved udskrivelse, spørgeskemaer sendtes til familierne, når barnet var 6 måneder, 80 % returnerede spørgeskemaet.
Eksklusiv amning defineres som ”spiser kun ved mors bryst”, delvis amning defineres som ”amning + tilskud af modermælk eller erstatning med sonde, kop eller flaske”.
Resultater: Ved udskrivelse blev 95% af børnene ammet: 60% blev ammet fuldt og 35% blev ammet delvist, 5% blev ikke ammet. Flere mature (65%) end præmature (53%) børn blev ammet fuldt (p <0,05) ved udskrivelse. Andelen af fuldt ammede børn steg signifikant ved 2 måneders korrigeret alder (p<0, 05) hos både præmature og mature børn. Efter 6 måneder blev 24% af de mature børn ammet fuldt og 56% ammet delvist. Præmature børn blev ammet signifikant kortere tid end mature børn. Blandt de ekstremt præmature børn født før 28 uger, blev 4% ammet fuldt og 37% ammet delvist ved 6 måneders korrigeret alder.
De mest præmature børn (GA <30 uger) adskiller sig mest fra de mature børn i ammefrekvens.
Bortset fra ammefrekvensen hos de mest præmature børn, sås ingen eller kun ubetydelige afvigelser fra landsgennemsnittet i de nationale undersøgelser over alle svenske børn fra de respektive år.
Konklusion: Amning kan etableres hos præmature børn og mature børn, der har været indlagt på neonatalafdeling.