Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Strategies to support extended breastfeeding of the premature infant
Morton JA
Adv Neonatal Care. 2002 Oct;2(5):267-82. Review
Resumé af amerikansk oversigtsartikel.
Artiklen beskriver modermælkens fortræffelighed til præmature børn, mælkeproduktion og udmalkning: begynd udmalkning inden 6 timer efter fødslen, minimum 5 gange dagligt, og sørg for hud-mod-hud kontakt mellem mor og barn.
Præmature børn er på 4 områder specielle, når de skal overgå fra sonde til bryst:
1. De er længere tid om at udvikle sutteparathed og har brug for længere tid til at lære at die
2. Større behov for let adgang til mælken
3. Større behov for hjælp til at tage fat
4. Behov for en individuel plan for amning hjemme
1.Både barnets modenhed/PMA og barnets erfaringer med amning kan have indflydelse på barnets evner til at die. Påbegynd hud-mod-hud kontakt mellem mor og barn så snart barnet er fysiologisk stabilt. Evaluér hvert barns unikke evner, og opfordre mor og barn til at samle erfaring ved hud-mod-hud kontakt og tidlig, hyppig nonnutritiv sutning (NNS).
2.Det er lettere for barnet at die, når mælkeproduktionen er veletableret, målet er 6-700 ml efter den første uge. Kontrolvejning anbefales, men i stedet for at fokusere på hvor meget barnet har diet, bør man koncentrerer sig om de fremskridt som både mor og barn gør. Opfordre moderen til at malke ud efter barnet har diet.
3.Barnet behøver hjælp til at tage fat fordi hovedet er større i forhold til resten af kroppen sammenlignet med mature børn, nakkemusklerne er svagere, barnets mund er mindre i forhold til areola/brystet, barnet har begrænset fysisk reserve og tilbøjelighed til at falde i søvn ved brystet pga. træthed snarere end pga. mæthed. Hjælp moderen til at se hendes barns behov for assistance, og lad hende eksperimentere med forskellige teknikker, bl.a. at forme brystet, så det bedre passer i barnets mund. Hvis moderen kan malke ud fra det andet bryst, når barnet har fået fat, kan det hjælpe barnet til at sætte nedløbsrefleksen i gang og holde mælken ”løbende”.
Optimalt bør et præmaturt barn tilbydes bryst under sondemaden, så det lære at associere kontakt med moderen og NNS med måltidet. Hvis moderen ikke er tilstede, kan en sut bruges til at trøste med, hvis andet ikke hjælper. Minimer praksis som får barnet til at græde eller forsinker måltidet: Et klynkende barn forbruger kalorier, det burde vokse af, og det er svært at lære et udmattet barn at die. Undgå brug af sutteflaske.
4.Det er en fordel, hvis mor og barn kan sove sammen inden udskrivelse. Læg en individuel plan for amning efter udskrivelse afhængig af barnets evner og kaloriebehov og moderens mælkeproduktion. Moderen bør fortsætte udmalkning indtil barnet har en god vægtøgning (omkring 40 uger PMA). De 2 hyppigste årsager til at amning af præmature børn mislykkes er for lille mælkeproduktion og problemer med at få barnet fra sonde til bryst.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk