Steps to successfully breastfeed the premature infant

Isaacson LJ.
Neonatal Netw. 2006 Mar-Apr;25(2):77-86.

En amerikansk guide.
Et immaturt fordøjelsessystem gør præmature børn til oplagte kandidater for de fordele, som modermælk kan give.
Problemer relateret til moderen: Sengeleje, præmatur fødsel, hypertension, blodtab og visse medicamenter kan have negativ effekt på mælkeproduktionen. Stress, træthed og smerter kan sænke prolactinniveauet i blodet og påvirke mælkeproduktionen negativt.
Problemer relateret til barnet: At spise er en tillært proces, som involverer koordinering af komplekse anatomiske strukturer, reflekser og social aktivitet. Barnet skal have søge- bræk- og hostereflekser såvel som esofagusperistaltik. For at die adækvat skal barnet kunne opretholde cardiorespiratorisk balance og forblive vågen under måltidet. Børn med cardiorespiratoriske problemer har brug for længere pauser mellem sutteperioderne for at genvinde balance.
Negativ oral stimulation er bl.a. oral intubering, tube/sonde fixering nær munden, sugning i munden og oral sondenedlæggelse. Disse procedurer kan give oral aversion og påvirke normale spisemønstre. For at minimere udviklingen af oral aversion bør man i videst muligt omfang undgå negativ oral stimulation. Giv positive orale oplevelser f.eks. en sut. Oral aversion behandles med positiv oral stimulation f.eks. at stryge barnets kind og give dråber af modermælk på barnets tunge.
Sutteparathed: En udviklingsstøttende tilgang til at påbegynde amning omfatter
· At observere barnets stabilitet og tegn på stress/ubalance
· At basere plejehandlinger på barnets tegn
· At opbygge forældrenes tillid til at kunne tage sig af deres barn
Det stille vågne og opmærksomme bevidsthedsstadie er det optimale, når barnet skal die.
Trin i amning af præmature børn:
- Om muligt prænatal information og ammeanamnese.
- Opstart og vedligehold mælkeproduktionen vha. udmalkning
- Giv mulighed for privathed omkring udmalkningen.
- Giv moderen et mål f.eks. at være oppe på 750-1000 ml 7-10 dage efter fødslen.
- Sondemåltidet giver moderen mulighed for at deltage i barnets pleje ved at holde sprøjten og give barnet mælk i munden med en narresut (positiv oral oplevelse).
- Hud-mod-hud kontakt når barnet er stabilt.
- Hud-mod-hud og sondemad samtidig. Omkring en postmentruel alder (PMA) på 30 uger vil barnet vise tegn på at ville sutte, og må lægges i ammestilling (CPAP ingen hindring).
- Nonnutritiv sutning (NNS) (at sutte på moderens tomme bryst) kan påbegyndes omkring PMA 30-32 uger. Ideen er at barnet smager mælken, men ikke tager et fuldt måltid. Sondemad kan gives imens.
- Lejring ved brystet skal støtte barnets hoved og bibeholde frie luftveje. Det er vigtigt at barnet fra begyndelsen ligger i en god ammestilling. Tvillingestillingen og krydsstillingen anbefales (krydsstilling = moderens venstre hånd støtter barnets hoved, når det ligger ved højre bryst, højre hånd støtter brystet).
- Nutritiv amning påbegyndes omkring PMA 32-34 uger som en gradvis overgang fra NNS (moderen malker mindre og mindre ud umiddelbart før amning). Udmalkningen sætter også gang i mælken, så barnet får mælk fra første sut. Tving ikke barnet til at åbne munden. I begyndelsen bliver barnet hurtigt træt, har korte sutteperioder med hyppige pauser. Brystmassage før og under amningen får mælken til at løbe og barnet til at fortsætte – i starten kun få minutter. Barnet er ofte ikke i stand til at fastholde taget om brystet og/eller falder hurtigt i søvn, her kan ballerinagreb eller en suttebrik være en hjælp. Suttebrikken bruges indtil omkring terminen, hvor barnet har udviklet det nødvendige vakuum til at fastholde taget. Kontrolvejning anbefales på neonatalafdelingen og derhjemme, men moderen skal også lære at mærke om brystet ændrer sig under amningen, og lære at observere sit barn, så hun kan vurdere adækvat mælkeindtag.
- Rooming in inden udskrivelsen.
- Efter udskrivelsen: Fortsæt udmalkning indtil barnet spiser nok ved brystet til at tage på (omkring PMA 40 uger). Familien har stadig brug for professionel støtte og rådgivning.
- PMA skal ikke være den eneste faktor, der bestemmer hvornår barnet går fra trin til trin i amningen.