Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Randomized trial of breastfeeding support in very low-birth-weight infants
Pinelli J, Atkinson SA, Saigal S.
Arch Pediatr Adolesc Med. 2001 May;155(5):548-53
Resumé af canadisk undersøgelse
Formål:
At undersøge om ekstra ammerådgivning til begge forældre har indflydelse på ammelængden for præmature børn.
Metode:
128 børn og deres forældre blev randomiseret til A: ekstra ammerådgivning eller B: almindelig ammerådgivning. Børnene havde en mean GA på 29 uger og mean FV omkring 110 gram
Interventionen:
Gruppe A fik vist en video om amning af præmature børn, fik individuel ammerådgivning af ”forsker-amme-konsulenten” hver uge under indlæggelsen og jævnligt derefter så længe barnet blev ammet. Gruppe B fik almindelig ammehjælp fra personalet, kun få personaler havde formel uddannelse i amning.
Resultater:
Gruppe A blev i gennemsnit ammet 26,1 uger, gruppe b i 24,0 uger. Forskellen var ikke signifikant.
Under 59% - 54% (Gruppe A hhv. gruppe B ) blev ammet fuldt ved terminstidspunktet. 36% hhv. 38% blev ikke ammet ved terminen. For lidt mælk var det hyppigste problem efter udskrivelsen og den hyppigste årsag til at stoppe amningen i næsten hele det første leveår.
Rygning havde negativ indflydelse på ammelængde. Hvor længe moderen på forhånd havde planlagt at amme, havde positiv indflydelse på ammelængden.
Konklusion:
Forfatterne mener, at det ikke signifikante resultatet af ekstra ammerådgivning kan forklares ved, at forældrene i begge grupper var meget motiverede for at amme, var relativt veluddannede, og at der var adgang til kommunal ammehjælp.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk