Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-low-birthweight infants in the hospital and postdischarge

Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S
Adv Neonatal Care. 2005 Apr;5(2):93-103
Canadisk studie.
Formål: At finde barrierer for etablering og fortsættelse af amning under indlæggelse og indtil 12 mdr. korrigeret alder hos præmature børn med fødselsvægt <1500 gram.
Metode: En kvalitativt analyse af data fra ammekonsulentens journaler på 64 mødre, der deltog i en undersøgelse af, om ekstra ammerådgivning til begge forældre havde indflydelse på ammelængden for præmature børn (Pinelli 2001). Børnene havde en mean GA på 29 uger og mean FV omkring 1100 gram.
Ammekonsulentens journaler blev gennemgået, analyseret og fortolket, hovedtemaer fra hver konsultation blev kategoriseret. Barrierer blev analyseret i forhold til barnets alder.
Resultater: Ved overflyttelse fra intensiv neonatalafdeling (NICU) til stamsygehus var den største barriere lav mælkeproduktion, og problemer relateret til bryst og brystvorter var hyppigst forekommende, mødrenes emotionelle status var mest påvirket i denne periode. I perioden fra udskrivelse fra sygehus indtil 1-3 mdr. korrigeret alder var den største barriere barnets kompromiterede fysiske tilstand, ringe sutteteknik var hyppigst ved 1 mdr.
Konklusion: Resultater fra denne analyse indikerer, at støtte til mødre der ammer præmature børn bør være specifik i forhold til barnets alder: Under indlæggelsen skal forældrene hjælpes til at imødegå barnets begrænsede fysiske formåen og udvikle kompenserende strategier. Amning – eller anden ønsket ernæring – bør være veletableret før udskrivelse til hjemmet. Sundhedsplejersker bør være opmærksomme på præmature børns specielle problemer ift. amning. Da lav mælkeproduktion var et stort problem under indlæggelsen, bør personalet give mødrene realistiske forventninger til adækvat mælkeproduktion, hjælpe mødrene med at evaluere udmalkningsfrekvens, intensitet og varighed og udstyre mødrene med tilstrækkelig viden, så de kan opretholde adækvat mælkeproduktion. En god udmalkningsteknik er en forudsætning for succes. Yderligere oplæring i transport af mælk fra bryst til barn og tegn på adækvat mælkeindtag, kan hjælpe forældrene med at blive veltilpas med fuld amning.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail: fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk