Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Qualitative analysis of barriers to breastfeeding in very-low-birthweight infants in the hospital and postdischarge
Callen J, Pinelli J, Atkinson S, Saigal S
Adv Neonatal Care. 2005 Apr;5(2):93-103
Canadisk studie.
Formål:
At finde barrierer for etablering og fortsættelse af amning under indlæggelse og indtil 12 mdr. korrigeret alder hos præmature børn med fødselsvægt <1500 gram.
Metode:
En kvalitativt analyse af data fra ammekonsulentens journaler på 64 mødre, der deltog i en undersøgelse af, om ekstra ammerådgivning til begge forældre havde indflydelse på ammelængden for præmature børn (Pinelli 2001). Børnene havde en mean GA på 29 uger og mean FV omkring 1100 gram.
Ammekonsulentens journaler blev gennemgået, analyseret og fortolket, hovedtemaer fra hver konsultation blev kategoriseret. Barrierer blev analyseret i forhold til barnets alder.
Resultater:
Ved overflyttelse fra intensiv neonatalafdeling (NICU) til stamsygehus var den største barriere lav mælkeproduktion, og problemer relateret til bryst og brystvorter var hyppigst forekommende, mødrenes emotionelle status var mest påvirket i denne periode. I perioden fra udskrivelse fra sygehus indtil 1-3 mdr. korrigeret alder var den største barriere barnets kompromiterede fysiske tilstand, ringe sutteteknik var hyppigst ved 1 mdr.
Konklusion:
Resultater fra denne analyse indikerer, at støtte til mødre der ammer præmature børn bør være specifik i forhold til barnets alder: Under indlæggelsen skal forældrene hjælpes til at imødegå barnets begrænsede fysiske formåen og udvikle kompenserende strategier. Amning – eller anden ønsket ernæring – bør være veletableret før udskrivelse til hjemmet. Sundhedsplejersker bør være opmærksomme på præmature børns specielle problemer ift. amning. Da lav mælkeproduktion var et stort problem under indlæggelsen, bør personalet give mødrene realistiske forventninger til adækvat mælkeproduktion, hjælpe mødrene med at evaluere udmalkningsfrekvens, intensitet og varighed og udstyre mødrene med tilstrækkelig viden, så de kan opretholde adækvat mælkeproduktion. En god udmalkningsteknik er en forudsætning for succes. Yderligere oplæring i transport af mælk fra bryst til barn og tegn på adækvat mælkeindtag, kan hjælpe forældrene med at blive veltilpas med fuld amning.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk