Mothers performing in-home measurement of milk intake during breastfeeding of their preterm infants: maternal reactions and feeding outcomes

Hurst NM, Meier PP, Engstrom JL, Myatt A
J Hum Lact. 2004 May;20(2):178-87

Formål: At undersøge mødres opfattelse af hjemme-kontrolvejning som hjælp til amning af deres præmature barn den første måned efter udskrivelse.
Lokal praksis: Mødre opfordres til tidlig og hyppig hud-mod-hud kontakt med deres præmature barn. Ved overgang fra sonde til bryst/flaske får børnene flaske, i den udstrækning moderen ikke er på afdelingen. Hvis barnet har problemer med at tage fat bruges suttebrik. Børnene bliver kontrolvejet jævnligt, når de begynder at die. Præmature børn udskrives når de kan ernæres på flaske, mødre som ønsker at amme, etablerer amning hjemme efter udskrivelse.
Metode: 31 mødre til præmature børn (GA 31-36 uger), som havde opretholdt mælkeproduktionen under barnets indlæggelse, blev randomiseret med 15 til eksperimentalgruppen = EG og 16 til kontrolgruppen = KG. Mødre i EG fik en elektronisk vægt med hjem, kontrolvejede deres barn til hvert måltid og gav ekstra mælk på flaske i forhold til kontrolvejningen. Mødre i KG vurderede hvert ammemåltid som godt, nogenlunde eller ringe og suppleret med hhv intet, halvt eller helt måltid på flaske. Undersøgelsesperioden var de første 4 uger efter udskrivelse. Mødrene bevarede spørgeskemaer om, hvilke bekymringer de havde med hensyn til at amme deres barn 1, 2 og 4 uger efter fødslen, samtidig blev børnene nøgenvejet. Efter 2 år blev mødrene ringet op og spurgt, hvor længe de havde ammet.
Resultater: Ved udskrivelse blev alle børn ammet delvist. Der var ingen signifikante forskelle mellem grupperne i vægtøgning eller andelen af ammede børn. Efter 4 uger blev 4 børn i hver gruppe ammet fuldt, 10 børn i EG og 11 børn i KG blev ammet delvist og 1 barn i hver gruppe blev ikke ammet. Børn i EG og KG blev i gennemsnit ammet 5,9 og 6,6 måneder (ikke signifikant). I begge grupper blev børn der efter 4 uger var fuldt ammet – eller blev suppleret med modermælk – ammet i længere tid (9,5 mdr. mod 5,8 mdr.).
Der var ingen signifikante forskelle på, hvad der mest bekymrede mødrene i de to grupper. De tre hyppigste bekymringer var 1) At vide at mit barn tager nok på. 2) At vide hvor meget mit barn spiser til hvert måltid. 3) Om mit barn har diet nok. I løbet af de 4 uger faldt bekymringen for de to første punkter, mens den tredje forblev konstant.
Alle 15 mødre, der havde kontrolvejet deres barn, opfattede det som en stor hjælp, om kontrolvejningen havde gjort dem nervøse, svarede 10 ”slet ikke” og 5 ”noget”. Af de 16 Mødre i KG, mente 12 at kontrolvejning ville have været en hjælp til at afgøre, hvor meget barnet skulle suppleres med på flaske.
Konklusion: Mødre mener at kontrolvejning er en hjælp i ammeetableringsfasen (når de har været vant til det på neonatalafdelingen), de synes ikke det er stressende, og det har ikke negativ indflydelse på, om de ammer, eller hvor længe de ammer.