Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Infant and maternal factors in the development of breastfeeding behaviour and breastfeeding outcome in preterm infants
Hedberg Nyqvist K, Ewald U
Acta Paediatr. 1999 Nov;88(11):1194-203
Formål:
At undersøge betydningen af faktorer hos børn og mødre på udvikling af præmature børns amme adfærd og amning.
Metode: 71 børn med gestations alder (GA) 26-35 uger - som ikke var tvillinger eller havde BPD, IVH grad 3-4, eller andre alvorlige sygdomme, som kunne have indflydelse på barnets sutteadfærd -, blev observeret udfra PIBBS i alt ca. 6.000 observationer. Højere PIBBS-score betød højere kompetence ved brystet.
Resultater:
Børn med høje PIBBS-score havde større fødselsvægt, mindre brug for respirator og ilt, højere hæmoglobin, var ikke introduceret til flaske, fik ikke teofyllamin og havde ikke været mistænkt for have infektion.
Omvendt gjaldt at børn, der havde været adskilt fra deres mor i længere tid, havde fået teofyllamin og havde lavere hæmoglobin, de havde en højere postmenstruel alder (PMA) og postnatal alder (PNA) når de kom på fuld amning.
Børn med lav GA havde høje PIBBS-score i uge 32-37, kom på fuld amning ved en lav PMA (men høj PNA).
Hos mødrene var tidligere ammeerfaring og lav indkomst korreleret til høje PIBBS-score hos barnet.
80% blev ammet fuldt ved udskrivelse, 14% blev ammet delvist og 6% blev ikke ammet.
Konklusion:
Lav GA var associeret med tidlig etablering af fuld amning og en stor andel af børn, der blev ammet fuldt ved udskrivelse.
Videnscentrets bemærkning:
Kun 1 barn havde GA under 28 uger, kun 10 børn havde GA < eller = 30 uger. Børnene var ”raske”
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk