Hands-on approach during breastfeeding support in a neonatal intensive care unit: a qualitative study of Swedish mothers' experiences

Weimers L, Svensson K, Dumas L, Naver L, Wahlberg V
Int Breastfeed J. 2006 Oct 26;1:20

Resumé af svensk kvalitativ undersøgelse.
Forskerspørgsmål: Hvordan oplever svenske mødre ”hands-on” ammehjælp fra personalet under barnets indlæggelse på neonatalafdeling?
Definition: ”Hands-on” ammehjælp er når personalet uventet og aktivt berører moderens bryst og/eller barnets hoved, hals eller ryg med deres hænder, for at få barnet til brystet; eller når personalet berører moderens bryst under håndudmalkning.
Metode: Semistrukturerede kvalitative interviews med 10 mødre (26-35 år), som oplevede ”hands-on” ammehjælp mens deres barn var indlagt på neonatalafdelingen. 7 mødre havde præmature børn og 3 mødre havde syge mature børn. 8 mødre var af svensk oprindelse, 2 mødre havde anden etnisk baggrund. Da mødrene blev interviewet ½-2½ måned efter barnet udskrivelse, ammede 3 deres børn fuldt, 5 ammede delvist og 2 ammede ikke. Studiet er baseret på en kombination af Gustavsson’s integrationsmodel, Orem’s egenomsorgsmodel og Aart’s pædagogiske Marte Meomodel.
Resultater: Hovedtemaet, ”hands-on” ammehjælp, blev opdelt i 5 undertemaer: Krænkelse af integritet, manipulering af barnet, forståelse og tilpasning, bryster som objekter og alternativer til ”hands-on” ammehjælp.
Krænkelse af integritet: 8 mødre beskrev at de var blevet irriteret. De oplevede ”hands-on” ammehjælp lettere brutalt, ubehageligt, og at det øvede vold på deres integritet. Det blev beskrevet som værre, hvis personalemedlemmet var en moderen stolede på. Alle mødre sagde, det var vigtigt, at personalet spurgte om lov, før de gav ”hands-on” ammehjælp.
Manipulering af barnet: Det havde været en negativ oplevelse for 8 mødre, at deres bryst var blevet klemt ind i munden på barnet. Det var en underlig følelse, og de ønskede den ikke gentaget. 7 mødre følte sig udstillet, når der var andre personer/personaler i nærheden, mens personalet rørte med deres hænder på moderens bryst.
Forståelse og tilpasning: 8 mødre var generte fra begyndelsen, når det forventedes, at de ammede på stuen foran andre forældre og personaler på 5-sengsstuen. Mødrene indså, at personalet gav ”hands-on” ammehjælp foran hvem som helst, fordi personalet var vant til det og følte det normalt, men de fleste mødre kunne ikke forstå, hvorfor de fik ”hands-on” ammehjælp. Efterhånden blev mødrene afhængige af ”hands-on” ammehjælp og tænkte over, hvordan de skulle klare amningen, når de blev udskrevet. Mødrene pointerede, at de behøvede personalets hjælp, hvorfor de ikke sagde fra. De følte sig afhængige og tilpassede sig personalets adfærd.
Bryster som objekter: Mødrene følte, at deres bryster ikke længer tilhørte dem, når personalet gav ”hands-on” ammehjælp. Når personalet rørte ved moderens bryst, følte 2 af mødrene, at deres bryst blev transformeret til objekter i stedet for at være en del af dem selv. De følte deres territorium blev invaderet.
Alternativer til ”hands-on” ammehjælp: Alle mødrene havde haft brug for vejledning, da de begyndte at amme, men de brød sig ikke om ”hands-on” ammehjælp. De ville hellere have haft mundtlig forklaring og at personalet brugte mere tid på at være i nærheden og dele informationer og praktiske råd med dem.
Mødrene blev spurgt om, hvad de ville synes om brug af dukke og kunstigt bryst til at demonstrere lejring af barnet. Ingen mødre havde på forhånd tænkt på dette alternativ, men 9 mødre ville have foretrukket denne metode frem for ”hands-on” ammehjælp. 2 mødre forklarede, at dette alternativ kunne være en måde at få bekræftet, om de havde forstået vejledningen korrekt.
Forfatterne overvejer om mødrenes følelser i disse situationer, kan forklare den kortere ammeperiode, hos mødre der oplever ”hands-on” ammehjælp. Forfatterne mener denne praksis er påtrængende og fratager mødrene evnen til at handle, det kan påvirke deres tillid til at kunne amme.
Konklusion: De fleste mødre beskrev hvordan de modtog pleje, de ikke forstod, gennem professionel adfærd, de ikke kunne lide, og som gjorde dem kede af det.
Det er vigtigt enten på forhånd at forklare mødrene hvilket form for fysisk ammehjælp personalet vil bruge på moderens krop, eller bedre, helt undgå ”hands-on” ammehjælp.
Studiet demonstrerer, at svenske mødre reagerer på samme måde på ”hands-on” ammehjælp, som mødre fra kulturer, hvor der ammes mindre.