Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Goda möjligheter till amning efter neonatalvård
Akerstrom S, Norman M.
Lakartidningen. 2004 Mar 11;101(11):990-3.
Svensk undersøgelse.
Formål:
At undersøge ammefrekvensen blandt børn der udskrives fra neonatalafdelingen på Danderyds Sjukhus og i 6 måneder efter udskrivelse.
Metode:
3 årgange børn (1996, 2001, 2002) fik registreret ammestatus ved udskrivelse, i alt 1.696 børn. I 1996 og 2001 undersøgtes om børnene endnu blev ammet 2, 4 og 6 måneder efter udskrivelsen v.h.a. spørgeskemaer, der sendtes til familierne.
Eksklusiv amning defineres som ”spiser kun ved mors bryst”, delvis amning defineres som ”amning + tilskud af modermælk eller erstatning med sonde, kop eller flaske”.
Plejefilosofi:
Afdelingen arbejder efter NIDCAP-principperne, forældrene ses som centrale ressourcer i barnets pleje. Der opmuntres til tidlig hudkontakt (forældre-barn). Barnet lægges til brystet for at stimulere lugt og smag, så snart det er medicinsk forsvarligt, sutteflasker undgås indtil amningen er etableret. Fra 1996 til 2002 øgedes andelen af børn, der blev udskrevet med sonde inden amningen var etableret.
Resultater:
Der var 962 mature børn, ved udskrivelse blev 61% eksklusivt ammet, 35% blev delvist ammet og 3% blev ikke ammet. Blandt de 734 præmature børn blev 51% eksklusivt ammet ved udskrivelse, 42% blev delvist ammet og 7% blev ikke ammet. De mest præmature børn (GA <30 uger) adskiller sig mest fra de mature børn i ammefrekvens. Hos alle børn sås en højere frekvens af eksklusivt ammede børn 2 måneder efter udskrivelsen. Bortset fra ammefrekvensen hos de mest præmature børn, sås ingen eller kun ubetydelige afvigelser fra landsgennemsnittet i en national undersøgelse fra 2001 over alle svenske børn.
Meget præmature børn og syge nyfødte kan i de fleste tilfælde opnå fuld amning. Fortsat ammetræning efter udskrivelse giver i mange tilfælde et vellykket resultat. Et struktureret og målrettet arbejde på neonatalafdelingen og i sundhedsplejen er nødvendigt for at skabe de optimale forudsætninger for amning af denne gruppe børn.
Konklusion:
For at sikre en jævn og høj standard bør ammefrekvensen ved udskrivelse fra neonatalafdelingen kontinuerligt følges og med 6 måneders follow-up hvert 3. år
Editor
Ragnhild Måstrup
_?Editor.Email?_
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk