Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Getting enough: mothers' concerns about breastfeeding a preterm infant after discharge
Kavanaugh K, Mead L, Meier P, Mangurten HH
J Obstet Gynecol Neonatal Nurs. 1995 Jan;24(1):23-32
Amerikansk undersøgelse.
Formål:
At beskrive mødres bekymring omkring amning af deres præmature barn i perioden efter udskrivelse fra neonatalafdelingen, og at klarlægge hvilke strategier mødrene bruger for at imødegå deres bekymring.
Metode:
En kvalitativ undersøgelse med semistrukturerede interviews. 20 mødre blev interviewet i hjemmet 1 måned efter udskrivelse af deres præmature barn (mean GA 32,6 uger), børnene var i gennemsnit 35,6 uger PMA ved udskrivelse, og det var moderens hensigt at amme barnet.
Resultater:
17 mødre ammede endnu. Mødrene havde bekymringer inden for 3 kategorier: Om barnet diede nok, mælkens sammensætning og mekanismen i at amme et præmaturt barn. Flest var bekymrede for om barnet diede nok, bl.a. fordi barnet var så lille, fordi de ikke kunne måle, hvor meget barnet diede, barnet viste tegn på ikke at spise nok og pga. sygeplejerskernes måde at give barnet flaske på under indlæggelsen (pressede barnet til at tage de sidste ml).
Den hyppigste strategi for at imødegå bekymringen, var at eftermade barnet på flaske, eller aflæse barnets tegn på sult/mæthed. Mange mødre beskrev et vendepunkt 2 uger efter udskrivelse, hvor deres bekymring aftog og de holdt op med at eftermade – eller reducerede det væsentlig. Vendepunktet hang sammen med barnets vægtstigning, eller at barnet viste tydeligere tegn på at die adækvat og blive mæt.
Implikationer:
Forfatterne foreslår at børn kontrolvejes hyppigt inden udskrivelse, der lægges en plan for amning hjemme sammen med moderen, samt plan for ambulant opfølgning, diskuter med moderen, at hun formentlig bliver bekymret for, om barnet dier nok de første uger, og fortæl hvordan andre klarer dette problem.
Konklusion:
Mødre til præmature børn er i de første uger efter udskrivelsen bekymrede for, om deres barn dier nok.
Videnscentrets bemærkning:
I denne undersøgelse udskrives børnene inden amningen er etableret.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk