Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 


Tilbage til menuen

Feeding patterns of brazilian preterm infants during the first 6 months of life, Londrina, Parana, Brazil

Benevenuto de Oliveira MM, Thomson Z, Vannuchi MT, Matsuo T
J Hum Lact. 2007 Aug;23(3):269-74
Resumé af Braziliansk undersøgelse.
Formål: At undersøge forekomsten af eksklusiv amning og delvis amning hos præmature børn under indlæggelse og i de første 6 måneder.
Metode: 278 præmature børn deltog. Median GA var 34 uger (26-36 uger), median fødselsvægt 2170 gram (735-3850 gram), 54% af børnene var indlagt 7 dage eller mere. Kun 23% af mødrene havde mere end grundskoleuddannelse. Data fra hospitalsjournalerne indgik i studiet, og mødrene blev interviewet ved personligt besøg eller telefonisk 6 måneder efter fødslen.
Resultater: Alle børn fik modermælk eller donormælk i større eller mindre grad under indlæggelsen, 31% blev eksklusivt ammet ved udskrivelse. Forekomsten af eksklusiv amning var 70% 1 måned efter fødslen, 34% 3 måneder efter fødslen, 18% 4 måneder efter fødslen og 7% 6 måneder efter fødslen. Forekomsten af amning i det hele taget var 87% efter 1 måned, 61% efter 4 måneder og 55% efter 6 måneder. Barnets GA, FV eller indlæggelsestid havde ingen indflydelse på længden af eksklusiv amning, ej heller moderens alder eller om hun var flergangsfødende. 46% af børnene havde fået narresut. Af de 19 børn som stadig blev eksklusivt ammet ved 6 måneders alderen, brugte 17 ikke sut, forskellen var signifikant (p <0,0001) med 1,7 gange højere risiko for ikke at blive eksklusivt ammet ved 6 måneders alderen, når barnet brugte sut.
Konklusion: Andelen af præmature børn, der blev eksklusivt ammet faldt stort efter barnets første levemåned. Af de 127 børn, der brugte narresut, blev 1,6% eksklusivt ammet efter 6 måneder, mens det gjaldt 11% af de børn, der ikke havde brugt sut.
Email
Ragnhild Måstrup
_?Editor.Email?_fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk