Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
English
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Vælg hospital...
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Esbønderup
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Handicap
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Hørsholm
Psykiatri
Rigshospitalet
Regions Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Evaluation of breastfeeding of very low birth weight infants: can we use the infant breastfeeding assessment tool?
Furman L, Minich NM.
J Hum Lact. 2006 May;22(2):175-81.
Amerikansk undersøgelse.
Formål/Forskerspørgsmål:
Kan ”Infant BreastFeeding Assessment Tool” (IBFAT) bruges til at afgøre hvor effektivt præmature børn dier?
Der findes flere metoder til at score hvor effektivt mature børn dier, men ingen af disse er afprøvet på præmature børn. IBFAT er en enkel metode, der er ingen brug for udstyr, den tillader moderen at være en anerkendt partner i vurderingsprocessen. IBFAT: Barnet scorer 0-3 point i hver af følgende kategorier: 1)Nødvendig stimulation for at begynde måltidet, 2) tid indtil barnet tager fat og spiser, 3) barnets suttemønster, 4) moderens tilfredshed med måltidet (max 12 point). 11 og 12 point beskriver et godt måltid.
Metode:
34 mor-barnpar indgik i undersøgelsen. Børnene havde en gennemsnitlig gestations alder (GA) på 28 uger og gennemsnitlig fødselsvægt på 1066 gram. Da undersøgelsen pågik havde børnene en postmenstruel alder (PMA) på 35 uger og 35% af børnene havde stadig brug for ilttilskud. Børnene blev IBFAT-scoret af moderen og kontrolvejet i forbindelse med et måltid, samtidig blev de observeret af en forskersygeplejerske, som registrerede mor-barnparrets adfærd hvert minut (barnets vågenhedsstadie, stimulation af barnet, har barnet fat ved brystet, barnets suttemønster, (bøvse)pauser og måltidets længde).
Resultater:
Gennemsnitlig IBFAT-score var 9,7. Et brystmåltid varede gennemsnitlig 14 minutter (1-20 min), og børnene tog i snit 6 ml (0-60 ml). De var vågne 49% af tiden, blev stimuleret 41% af tiden, havde godt fat 40% af tiden og suttede 33% af tiden.
Der var sammenhæng mellem IBFAT-score og hvor mange ml barnet havde diet. Der var sammenhæng mellem mødrenes tilfredshed og hvor længe barnet suttede og hvor mange ml barnet diede. Ved lave IBFAT-score tog barnet intet fra brystet. Hvis barnet havde diet mange ml, havde den også en høj IBFAT-score, men børn kunne have en høj IBFAT-score uden at die særlig meget. De 6 børn der tog 0 ml havde IBFAT på hhv. 0,1,4,6,10 og 12, og de børn der havde IBFAT på 11 og 12 diede mellem 0 og 60 ml.
Konklusion:
Man fandt ikke et IBFAT-score niveau, som adskilte måltider med adækvat mælkeindtag fra måltider med inadækvat mælkeindtag, og derfor anbefales IBFAT-scorer ikke til at afgøre hvor effektivt præmature børn dier.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
E-mail:
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk