Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Estimating milk intake of hospitalized preterm infants who breastfeed
Meier PP, Engstrom JL, Fleming BA, Streeter PL, Lawrence PB.
J Hum Lact. 1996 Mar;12(1):21-6
Formål:
At undersøge hvor præcist man kan skønne hvor meget et præmaturt barn dier.
Metode:
29 præmature børn (mean GA 31,2, mean PMA 34,5) blev observeret i alt 39 gange, børnene havde ingen kliniske problemer og stod foran udskrivelse. Én sygeplejerske kontrolvejede barnet på en digitalvægt, mens en ”amme-underviser”, med 10 års erfaring i ammehjælp til præmature børn og deres mødre, observerede barnet, skønnede hvor meget barnet havde diet og begrundede sit kliniske skøn. Der blev ikke brugt en specifik checkliste eller et konkret redskab. Barnet blev klædt på og svøbt i 2 tæpper, kontrolvejet og ammet og lagt tilbage i kuvøse/vugge.
Resultater:
Børnene diede i gennemsnit 5,1 ml. I 72% af de 39 amninger diede børene 5 ml eller mindre. Forskellen mellem det skønnede indtag og det målte indtag var stor og tilfældig, forskellen var signifikant. Der var ingen sammenhæng mellem at skønne forkert og barnets PMA eller vægt. Der var en svag tendens til at forskellen mellem skøn og målt indtag blev større jo mere barnet havde diet, det vil også sige mest korrekt når barnet kun tog lidt.
”Ammeunderviseren” havde i alt brugt 17 forskellige kliniske begrundelser til at skønne barnets indtag med, begrundelserne faldt i 6 hovedkategorier: moderens mælkemængde, nedløbsrefleks, barnet sutter og synker, barnets adfærd ved brystet, mælk i barnets mund, ændringer i brystet efter amning. I 64% af amningerne havde hun brugt 5 eller færre begrundelser. Der var ingen sammenhæng mellem forskel i skøn og antal begrundelser. Hvor længe barnet suttede var den eneste begrundelse, der viste signifikant sammenhæng mellem skøn og indtag.
Konklusion:
Det kliniske skøn kan ikke erstatte kontrolvejning, når det er nødvendigt at vide nøjagtigt hvor meget det præmature barn dier. På den anden side er det kliniske skøn ikke kontraindiceret, det kan oplyse om andre aspekter ved amningen. Videre forskning bør fokusere på kombinationen af kontrolvejning og kliniske begrundelser.
Videnscentrets bemærkning:
Der blev ikke brugt checkliste til klinisk skøn, dvs. alle børn blev ikke målt på samme begrundelser. Det kliniske skøn afhang af én person.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk