Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Early oral behaviour in preterm infants during breastfeeding: an electromyographic study
Nyqvist KH, Farnstrand C, Eeg-Olofsson KE, Ewald U
Acta Paediatr. 2001 Jun;90(6):658-63
Formål:
At øge forståelsen af oral adfærd når præmature børn dier, og at validere direkte observation af barnets sutten.
Metode:
26 præmature børn (GA 26-36 uger, PMA 32-37 uger ved undersøgelsen) blev ved ét måltid undersøgt med overflade elektromyography (EMG), samtidig med de blev observeret. 3 små elektroder blev placeret hhv. mellem næse og overlæbe (på musculus orbicularis oris), under hagen og på siden af thyroidea. Musculus orbicularis oris blev brugt til dataanalyse, elektroden på siden af thyroidea gav ingen oplysninger om børnenes synkeaktivitet. Observatøren noterede barnets sutteperioder (efter
PIBBS-score pdf
), og kunne ikke samtidig se EMG-udskriften.
Resultater:
Der var stor overensstemmelse mellem EMG-data og de observerede data hvad angik antallet af sut pr. sutteperiode og varighed af sutteperioder. Børnene suttede i snit 8 gange pr. sutteperiode. Børnene suttede i gennemsnit 39% af tiden, og holdt pause i 44% af tiden. 24 af de 26 børn udviste høj sutteaktivitet. Der var ingen sammenhæng mellem PMA og barnets formåen, men børn med en højere postnatal alder (PNA) suttede i gennemsnit længere tid (p<0,05).
Konklusion:
EMG-data viste at præmature børn tidligt kunne sutte - med store individuelle variationer. Både EMG-undersøgelse og direkte observation anbefales som valide metoder til at evaluere det præmature barns ammeadfærd.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk
Download
PIBBS-score
(23 kB)