Dysphagia and oral feeding problems in the premature infant

Jones MW, Morgan E, Shelton JE
Neonatal Netw. 2002 Mar;21(2):51-7. Review

Resumé af amerikansk artikel.
Præmature børn er mere tilbøjeligt til at få spiseproblemer både under og efter indlæggelsen - især børn med GA 23-25 uger. Den bedste behandling er forebyggelse. Jo tidligere intervention, des større chance for at barnet kan spise normalt.
Årsager til spiseproblemer kan være:
Der går forholdsvis lang tid inden barnet udvikler sutte-synkekoordination, og selv kan spise sin mad (forsinkede spiseerfaringer).
Barnet oplever ikke en rytme at sult og mæthed i forbindelse med orale aktiviteter og indtagelse.
Barnet oplever skadelige/negative orale stimuli, og kan udvikle oral aversion. Ubehagelige oplevelser eller mangel på behagelige oplevelser i forbindelse med måltider, kan være årsager til at et barn nægter at spise. Undertrykkelse af barnets behov for at sutte/spise (især i følsomme udviklingsperioder) kan også føre til oral aversion.
Neurologisk umodenhed eller sygdom (hypotonitet/hypertonitet, problemer med sutte-synke-trække vejretkoordination), påvirkning fra andre systemer (cardiale, pulmonale eller renale), reduceret ventrikelvolumen og langsom ventrikeltømning, nedsat suttestyrke. Lang indlæggelse ændrer de normale erfaringer barnet og omsorgsgiveren udvikler i forbindelse med måltider.
Almindelige spiseproblemer hos præmature børn: Aspiration pga. umoden koordinering, refluks, for lille indtag eller oral aversion.
Barnets udviklingsmæssige stadie – ikke den kronologiske alder – dikterer barnets evner til at spise.
Intervention: Det er ikke altid muligt at undgå negative orale oplevelser, når man skal rede et barns liv, men man kan forsøge: fixér tube og sonde, så man undgår unødig reintubation og sondenedlæggelser. Vær forsigtig når plastre skal fjernes/skiftes på barnets ansigt, brug skånsomme plastre. Giv barnet positive orale oplevelser: Tilbyd barnet en sut. Lejr barnet med flexeret krop, arme og hænder foran barnet, så det kan få sine fingre op til munden, lejr endvidere barnet, så det undgår torti´collis. Under måltider: dæmp stimuli, reager på barnets tegn på overstimulering.
Når barnet kommer tæt på en PMA på 32 uger, begyndes ”simulerede måltider”.
For ikke at trætte barnet bør et måltid ikke vare mere end en halv time.
Røntgenundersøgelse med kontrast kan afgøre hvor problemer med refluks ligger, og hvilken konsistens maden skal have for evt. at undgå refluks, forskellige spisestillinger kan afprøves under røntgenundersøgelsen. Mælkens konsistens kan fortykkes og kalorietætheden kan øges (flaskeernæring).
Konsekvenser af synkebesvær og spiseproblemer er dårlig trivsel, malnutrition, forringet kognitiv udvikling og adfærdsproblemer. Forsinket tale/sprogudvikling er almindelig hos børn med spiseproblemer, fordi muskler der bruges til tale, er de samme som barnet skal bruge, når det spiser.
Forældre som ikke har normale muligheder for at give deres barn mad, føler sig frataget deres mulighed for - og kluntede i deres - opfostring/opdragelse af barnet.