Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
Forside
Sitemap
English
Abonnér
Intranet
Kontakt
Nyheder og presse
Søgning
SYGDOM OG BEHANDLING
AFDELINGER
FORSKNING
JOB OG UDDANNELSE
OM RIGSHOSPITALET
Andre hospitaler..
Amager
Bispebjerg
Bornholm
Den Sociale Virksomhed
Frederiksberg
Frederikssund
Gentofte
Glostrup
Helsingør
Herlev
Hillerød
Hvidovre
Psykiatri
Regionens Apotek
Region Hovedstaden
Tilbage til menuen
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
Mælkevejen
Litteratur
Udmalkning og mælkeproduktion
Amning af præmature børn
Hud-mod-hud kontakt
Amning efter adskillelse
Amning af hjertesyge børn
Positive orale oplevelser og suttestimulering
Ernæring
Hjælpemidler og behandling
Resuméer alfabetisk efter forfatter
Danske publikationer
Bøger
Ordforklaring
Kliniske retningslinier
Praksis i Danmark
Forskning
Undervisning og konferencer
Rådgivning
Legenden om ammegrotten
Til forældre
Om videnscentret
Netværk
Links
Kontakt
In English
Videnscenter for Amning af Børn med Specielle Behov
>
Litteratur
>
Amning af præmature børn
Breastfeeding the borderline (near-term) preterm infant
Wight NE.
Pediatr Ann. 2003 May;32(5):329-36. Review
Resumé af amerikansk artikel.
Karakteristika ved det næsten mature barn GA 34 – 38 uger:
Cardiorespiratorsk ustabilitet: Mindre respiratorisk reserve, stort hoved og svag muskulatur, luftveje afklemmes nemmere, barnet har brug for mere støtte. Umoden temperaturkontrol : Risiko for hypotermi på fødestue og barselgang. Metabolisk ustabilitet: Øget risiko for hypoglycæmi, nedsat evne til at udskille bilirubin. Neurologisk umoden: Skifter hurtigt stadier, er lettere at overstimulere, sover længere perioder, er mere hypotone = tager dårligere fat, laver mindre vakuum.
Alle de mature børns problemer bliver ganget op hos de næsten-mature børn. De har højere risiko for hypotermi, hypoglycæmi, gulsot, dehydrering, langsom vægtstigning, trivselsproblemer, genindlæggelse og mislykket amning. Det er vigtigt at anerkende at disse børn har specielle behov og brug for tæt opfølgning.
Lad barnet ligge hud-mod-hud indtil første måltid lykkes (barnet holdes varmt, SAT stiger, barnet græder mindre, mælkeproduktion og amning bedres), og adskil ikke mor og barn unødvendig. Man hjælper de næsten-mature børn til amning ved at sørge for rooming in: Moderen kan observere og respondere på barnets tidlige tegn på at ville sutte.
2 basale principper:
Giv barnet mad og sørg for at moderen etablerer og vedligeholder sin mælkeproduktion.
Barnet skal have mad, også selvom moderens mælk ikke er løbet til. De fleste har brug for faste måltider: die + ekstramad + udmalke – medmindre barnet sutter meget ivrigt.
Moderen skal hjælpes til at få mælk, fordi et suttesvagt barn stimulerer ikke mor godt nok. Hun bør malke ud efter hvert ammemåltid indtil barnet tømmer brystet/brysterne.
Udskrivningskriterier:
barnet bør være temperatur-stabil, s-bilirubin bør være stabil eller faldende, vægten bør være stabil eller stigende, der bør være en effektiv mælkeoverførelse, mælken bør være løbet til og der bør være nok af den, der bør lægges en plan for amning hjemme og for follow-up.
Redaktør
Ragnhild Måstrup
Email
fzwNz2yo.gChi0Azv@ar.regionh.dk