Breast-feeding in preterm twins Development of feeding behavior and milk intake during hospital stay and related caregiving practices

Nyqvist KH.
J Pediatr Nurs. 2002 Aug;17(4):246-56.

Svensk studie.
Resumé: Litteraturgennemgang: Støtte til tvillingemødre, der skal amme præmature børn indbefatter tidlig opstart af udmalkning, hyppig og regelmæssig udmalkning inkl. minimum 1 udmalkning hver nat, dobbeltudmalknig, hjælp til at lejre børnene, støtte moderens selvtillid, ensartet information frapersonalet, hud-mod-hud-kontakt og lægge tvillingerne i samme seng.
Dette studie beskriver hvordan tvillinger udvikler sutteevner og ammeetablere, samt mødrenes beskrivelser af deres børns adfærd og af støtte hhv. barrierer for amning på neonatalafdelingen i Uppsala.
Afdelingens praksis er: Mødrene støttes i udmalkning, lejring af børnene, hvordan de kan stimulere børnene ved brystet og informeres om barnets signaler (NIDCAP). Børnene lægges til 2 timer efter fødslen, eller kort efter ekstubation. Børnene kontrolvejes, når man kan aspirere mælk efter et ammemåltid, kontrolvejningen fortsætter indtil barnet ikke skal have sonde mere. I forbindelse med ammeetablering gives eftermad på kop, flaske bruges kun, hvis eksklusiv amning er opgivet af mor. Tvillingerne udskrives når begge spiser al deres mad selv med pæn vægtøgning.
13 tvillingepar, GA 32,2 (27,9-35,3), FV 1869 (1068-3080).
6 par tvillinger blev eksklusivt ammet ved udskrivelse (GA 29-35, PMA 35-38), 5 par blev delvist ammet og 2 par tvillinger fik flaske.
Hos de fleste tvillingepar var den ene før den anden ift. formåen ved brystet (observeret vha. PIBBS). 7 par kunne spise al deres mad samtidig på trods af forskellig formåen, den stærke hjælper den svage, sætter gang i nedløbsrefleksen. For alle 6 par der blev eksklusivt ammet, formåede begge tvillinger det samtidigt.
Fra interview med mødrene: Alle oplevede forskel i deres børns formåen. Flest dobbeltammede i indianerstilling (den traditionelle tvillingestilling), synes de havde mest kontrol med børnene på denne måde. Mødrene fandt det støttende med video og bøger om amning af tvillinger og med individuel ammehjælp, men det var en barriere, når personalet gav modsatrettet vejledning, når informationer ikke blev givet eller blev givet for sent.
Tiltag mødrene fandt støttende: Co-bedding, at tv. lå i samme seng med direkte fysisk kontakt, at sondemad blev givet mens børnene lå ved brystet, hud-mod-hud til at støtte nedløbsrefleksen, aktiv opfordring til tidlig amning, dobbeltamning. Kontrolvejning opfattedes positivt, hvis moderen ville have konfirmeret indtaget.
Barrierer som mødrene beskrev: forsinket ammestart, tv. der fik mad på forskellige tidspunkter, begrænsninger i hvor længe børnene måtte sutte ved brystet, her oplevedes kontrolvejning negativt, især når barnet havde spist mindre end i går.
Det var nemmere at amme, når moderen kunne slappe af og give børnene god tid ved brystet, når personalet ikke forlangte for meget og mor fik realistiske mål.
Forslag fra forældrene: Mulighed for at amme på enestue, at begge forældre kunne være medindlagt, at forældrene hurtigt blev informeret om, at mor skulle starte udmalkning tidligt efter fødslen og malke hyppigt. Tidlig hyggesut, ingen begrænsninger i suttetid, hurtig hjælp til dobbeltamning, nok gode ammestole mm. Forældrene ønskede en primær kontaktsygeplejerske gennem hele forløbet, at personalet talte sammen før de gav forældrene vejledning for at undgå modsatrettede vejledning. Endvidere foreslog forældrene at kontrolvejning bør undgås om muligt.
Konkl: Dobbeltamning er afhængig af sygeplejerskens støtte, samt gode stole og ammepuder, så moderen selv kan håndtere børnene og har kontrol over situationen. Barnet der vågner først bestemmer hvornår den anden skal spise. At amme tvillinger udvikler moderens evnen til at opfange hvert enkelt barns signaler. Forældrene skal informeres om amning inden fødslen.