Skole-alderen 6-18 år

Flere krav i skolen betyder mere støtte for at kunne følge med. Indlæringsvanskeligheder præger især de ekstremt tidlig fødte og meget tidligt fødte. Mange har brug for ekstra hjælpe i skolen. 

En del af de børn, der har behov for specialpædagogisk bistand i skolen, havde også behov for ekstra støtte i børnehaven.
Kravene til alle børn skærpes i skolen. Derfor vil flere børn i skolen end i børnehaven have behov for støtte.
De tidligt fødte børn udgør dog kun en mindre andel af børn med indlæringsvanskeligheder i skolen Langt de fleste børn med behov for specialundervisning i skolen er således født til terminen (se fakta boks).

Mange får ikke eksamen
I en registerundersøgelse af alle børn født i Danmark i 1988-89 (118.281 børn i alt) fandt man, at knapt 75 procent af ekstremt tidligt fødte børn mod cirka 93 procent af børn født til terminen fik deres 9. klasses afgangseksamen inden barnet var fyldt 18 år.

Undersøgelsen viste også, at ekstremt tidligt fødte børn havde cirka fire gange større risiko for ikke at få en 9. klasses afgangseksamen sammenlignet med børn født til terminen.  

Blandt de meget tidligt fødte børn var der mellem ca 12 og 25 procent, der ikke fik afgangseksamen og blandt de moderat tidligt fødte børn var det mellem 8 og 12 procent. 

Undersøgelsen underbygger sammenhængen mellem tidlig fødsel og indlæringsproblemer, idet tidligere undersøgelser viser, at en stor del af de børn, der ikke får folkeskolens afgangsprøve har væsentlige skole – eller indlæringsproblemer.

Undersøgelsen viste også, at selvom den tidlige fødsel har betydning for skolen, er der andre medvirkende årsager til, at tidligt fødte børn får skolevanskeligheder deriblandt deres fødselsvægt og forældrenes uddannelsesniveau.


Behov for specialundervisning
Ingen danske undersøgelser belyser det præcise behov for specialundervisning blandt tidligt fødte børn. En skotsk undersøgelse med i alt 362.688 børn viste, at behovet for specialundervisning i løbet af et skoleår (2005) var højere, desto tidligere børnene var født. Cirka 29 procent af de ekstremt tidligt fødte og cirka 13 procent af de meget tidligt fødte fik specialundervisning. Blandt de moderat tidligt fødte fik cirka syv procent specialundervisning sammenlignet med knap fem procent blandt børn født til terminen.

Risikoen for, at et barn havde behov for specialundervisning, var sågar højere hvis barnet var født bare en uge før terminsdatoen (cirka ni procent), hvilket også tidligere er fundet i et dansk studie.
En stor andel af de ekstremt tidligt fødte børn vil således havde behov for ekstra støtte i skolen, hvilket man skal være opmærksom på ved skolestart. Der er ingen undersøgelser, der viser, at læreren skal forholde sig på en særlig måde overfor et barn med indlæringsvanskeligheder, fordi barnet er tidligt født.

Indlæringsvanskeligheder
Neuropsykologisk kan indlæringsvanskeligheder hos et barn beskrives som generelle eller specifikke.
De generelle indlæringsproblemer er som oftest led i en generel psykisk udviklingshæmning.
De specifikke indlæringsproblemer kan derimod ikke forklares ud fra barnets generelle intellektuelle niveau, men skyldes mere specifikke områder, hvor man har vanskeligheder - eksempelvis et normalt begavet barn med ordblindhed.

Tidligt fødte børn er udsatte for generelle indlæringsvanskeligheder (særligt ekstremt tidligt fødte børn), men de kan også have mere specifikke indlæringsvanskeligheder.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at de fleste børn har stærke og svage sider - uanset om deres indlæringsvanskeligheder bedst beskrives som generelle eller specifikke.

Referencer bl.a.
Mathiasen R, Hansen BM, Andersen AM, Forman JL, Greisen G. Gestational age and basic school achievements: a national follow-up study in Denmark. Pediatrics. 2010 Dec;126(6):e1553-61. Epub 2010 Nov 8

MacKay DF, Smith GC, Dobbie R, Pell JP Gestational age at delivery and special educational need: retrospective cohort study of 407,503 schoolchildren. PLoS Med. 2010 Jun 8;7(6):e1000289