Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Overlevelse

De første dage og uger efter fødslen er altid kritiske for tidligt fødte børn.
 
Siden 1970´erne har tidligt fødte børn indgået i de danske fødselsstatistikker. Man kan derfor følge overlevelsen på nationalt plan i Danmark.

Når tidligt fødte børn dør, sker det oftest i den første tid efter fødslen. Ud af de ekstremt tidligt fødte børn, der døde i første leveår, døde knapt 75 procent indenfor de første 6 levedøgn og cirka 15 procent fra 7 – 28 levedøgn (ref).

Fødselsregistret har siden1979 talt tidligt fødte med i danske fødselsstatistikker.
Man kan derfor følge den neonatale dødelighed – det vil sige død inden for de første 28 levedøgn i perioden 1980 - 2003.

Børn født til terminen
Figur 4 viser den neonatale dødelighed for børn født til terminen. Dødeligheden har siden 1980 har svinget omkring 1,5/1000 levende født barn. Det svarer til cirka 0,15 procent. Der er ikke sket de store ændringer de seneste 30 år.

Figur 4: Neonatal dødelighed for levende fødte børn



Moderat tidligt fødte børn
Figur 5 viser den neonatale dødelighed for børn født moderat tidligt. Figuren viser et fald fra cirka 30/1000 i 1980 til cirka 6/1000 levende fødte moderat tidligt fødte børn i 2003. Det svarer til cirka 0,6 procent.

Figur 5: Neonatal dødelighed for moderat tidligt fødte børnFigur 5
Meget tidligt fødte børn
Figur 6 viser den neonatale dødelighed for børn født meget tidligt. Figuren viser et fald fra knapt 250/1000 i 1980 til knapt 50/1000 levende fødte meget tidligt fødte børn i 2003. Det svarer til knapt 5 procent.

Figur 6: Neoantal dødelighed for meget for tidligt fødte 
Figur 6
Ekstremt tidligt fødte børn
Figur 7 viser den neonatale dødelighed for børn født ekstremt tidligt. Figuren viser et fald fra cirka 600/1000 i 1980 til cirka 300/1000 levende fødte ekstremt tidligt fødte børn i 2003. Det svarer til 30 procent.

Figur 7: Neonatal dødelighed for ekstremt for tidligt fødte
Figur 7