For mange forældre er det svært at føle, at barnet er deres. For mange går der lang lang tid, før de oplever, at de har taget deres barn fuldt til sig. Nogler føler det, som om barnet tilhører afdelingen eller sygeplejerskerne, og forældrene oplever sig selv som besøgende. Efterhånden som barnet vokser og har mindre behov for behandling, vokser forældrenes tilknytning til barnet. Men mange forældre fortæller, at de først oplever barnet som helt deres, når barnet er udskrevet fra hospitalet
For tidligt fødte børns ”sprog”
Alle nyfødte børn kommunikerer deres behov gennem kropssprog og lyde, og alle forældre reagerer instinktivt på deres barns signaler. Når et barn er født for tidligt er signalerne svagere og vanskeligere at tyde. Forældre til tidligt fødte børn kan opleve, at de ikke ved, hvordan de ser og fornemmer, hvad deres barn har brug for. Sygeplejersker på danske neonatalafdelinger vejleder derfor forældrene i det tidligt fødte barns signaler på velvære og overbelastning ud fra principperne i NIDCAP (Newborn Individualized Developmental Care and Assessment Program). Fra Neonatalklinikkens pjece "Se på mig, jeg taler til dig"
Jeg holder mine hænder tæt ved mit ansigt eller min mund. Sommetider sutter jeg endda på en af mine fingre.
Jeg ligger sammenkrøbet med mine arme og ben trukket tæt ind til min krop.
Mange mennesker – mange oplevelser Indlæggelsen på neoantalafdelingen er for både barn og forældre et møde med mange mennesker. Der er børnelæger, sygeplejersker, studerende, bioanalytikere og måske også radiografer, øjenlæger, hjertelæger, børnekirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister. Nogle forældre vælger at melde sig ud af samfundet, mens deres barn er indlagt, og fokuserer på deres barn og hospitalskontakterne. Andre forældre har behov for at have tæt kontakt med deres nærmeste familie, venner og kollegaer. For begge grupper kan det være en stor omvæltning at komme hjem med et stadigt meget lille barn, som de oplever pludseligt at have hele ansvaret for. For en del familer betyder den tidlige fødsel, at de må flytte afdeling og måske hospital flere gange, inden de alle kommer hjem. Måske oplever de, at deres barn akut bliver overflyttet til et special sygehus i helikopter, måske at en tvilling til barnet dør i forløbet. Det kan også være barskt at være forældre på en intensiv neonatalafdeling og ufrivillig få del i andre forældres voldsomme oplevelser med liv og død. På danske neonatalafdelinger tilbydes forældre støtte af psykologer og socialrådgivere i så vidt omfang som muligt.