Puberteten er den periode, hvor et barn udvikler sig fra barn til voksen. Ordet ’pubertet’ kommer fra det latinske pubertas, som betyder kønsmodenhed. Puberteten er tidsrummet mellem barndom og voksenliv, hvor evnen til formering udvikles. Det er meget forskelligt, hvornår puberteten starter.Piger går generelt tidligere i pubertet end drenge. Piger starter typisk, når de er 10-13 år, mens drenge er 12-15 år. Puberteten kan dog starte både tidligere og senere.
Hvad sker der i puberteten?Arvelige forhold spiller uden tvivl en rolle for, hvornår et barn går i puberteten. Man ved, at nogle familier har tendens til at gå tidligt i puberteten, mens andre starter senere. Man ved dog endnu ikke hvilke gener, der styrer udviklingen, og hvad der får disse gener til at ”tænde” på et bestemt tidspunkt. Det forskes der intenst i for tiden.
Inde i kroppen dannes en lang række hormoner, der alle har betydning for, at puberteten kan forløbe normalt. Overordnet set er puberteten reguleret af en lille kirtel i hjernen, hypofysen, som fungerer som en ”termostat” ved at op- og nedregulere produktionen og udskillelsen af kønshormoner. Puberteten indledes således i forbindelse med en markant stigning i hormonerne LH og FSH fra hypofysen. Hormonerne stimulerer kønsorganernes udvikling og produktion af mandligt og kvindeligt kønshormon (testosteron og østrogen). Hormoner, der styrer stofskifte og vækst, har også betydning.Ydre påvirkninger mistænkes desuden for at påvirke puberteten. I dag ved man ikke med sikkerhed om børn, der er overvægtige før puberteten, går tidligere i puberteten end slanke børn. Forskere er ved at undersøge sammenhængen mellem kost, barnets fysiske aktivitetsniveau og den fysiske udvikling.Der er meget, der tyder på, at faktorer i miljøet – f.eks. hormonforstyrrende stoffer - kan påvirke pubertetsudviklingen. Det er fortsat en gåde, hvad det er, der hos det enkelte barn iværksætter den kaskade af fysiske og psykiske forandringer, der er karakteristisk for puberteten.