Når børn og unge skal opereres, er det vigtigt, at en forælder eller nært beslægtet voksen er med barnet både før og efter operationen. Nedenfor kan du læse mere om, hvad der sker før, under og efter en operation af børn og unge.
OperationenBarnet har stor glæde af, at du – sammen med sygeplejersken fra afdelingen – følger med ned til operationsgangen og bliver der, indtil barnet sover. Når dit barn sover, viser sygeplejersken dig opvågningsstuen, og I følges ad tilbage til afdelingen. Efter operationenLige så snart operationen er overstået, og dit barn er på opvågningsstuen, vil du få besked. Du kan være der, mens barnet vågner. En fra afdelingen vil hente jer, når barnet er tilstrækkelig vågen. Vær opmærksom på, at barnet vil have godt af at sove så længe som muligt.
Tilbage på stuen i afdelingenPlejepersonalet vil i de fleste tilfælde måle dit barns temperatur og observere puls, åndedræt og evt. blodtryk, indtil barnet er helt vågen. Det er vigtigt, at barnet er smertefrit efter operationen. Derfor vil barnet få smertestillende medicin på faste tider.
Plejen Du vil i samarbejde med det plejepersonale, der passer dit barn, dagligt tilrettelægge dagens forløb. Du er selv meget velkommen til at vaske barnet, og du og plejepersonalet kan aftale, hvem der gør hvad i plejen af dit barn.
Når I er kommet hjemVed udskrivelsen får I en plan for det videre forløb, som afhænger af, hvilken operation, der er foretaget. Mange børn skal komme én eller flere gange til ambulant besøg på hospitalet - se information om ambulant besøg.