Ungdomsmedicinsk Videnscenter åbnede den 1. december 2008 på Rigshospitalet. Vi er et tværfagligt team, som arbejder for at skabe bedre forhold for unge patienter i hospitalsvæsenet og gøre de unge til aktive medspillere i deres behandling.Vi udvikler tværfaglige ungdomsmedicinske arbejdsmetoder, tilbyder rådgivning, tværfaglige ungdomsmedicinske konferencer og undervisning til personalet på Rigshospitalet. Vi arbejder med indlagte og ambulante unge, enten ved at de unge selv henvender sig i vores café, eller fordi de henvises af personalet. I finder os til højre for informationen ved hovedindgangen, afsnit 4101 på Rigshospitalet. Vores ungecafé HR BERG ligger i samme lokaler - klik her hvis du vil læse mere om caféen. Hvorfor et ungdomsmedicinsk videnscenter? Unge mellem 12 og 20 år falder ofte mellem to stole i hospitalsvæsnet: børneafdelingerne og voksenafdelingerne.
Centret skal koordinere og øge indsatsen for syge unge i DanmarkVidenscentret blev etableret med støtte fra Egmont Fonden. Fra 2012-2014 finansierer Egmont Fonden og Oak Foundation den socialpædagogiske indsats med ansættelsen af to socialpædagoger til individuelle- og gruppe forløb samt driften af HR BERG. Rigshospitalet har bevilget en lægestilling og en sygeplejerske til den videre udvikling og implementering af ungdomsmedicin på Rigshospitalet.Vi fokuserer og intensiverer indsatsen af den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats i forhold til syge unge. Resultater og erfaringer fra centrets aktiviteter skal komme alle syge unge i Danmark til gode. Viden så som, undervisningstilbud og nationale ungdomsmedicinske konferencer og workshops formidles gennem hjemmesiden.
Indtil nu er undervisning forbeholdt personale på Rigshospitalet, men det er planen at udbyde dette til andre udenfor RH. Vi afholder Ungdomsmedicinske Eftermiddage et par gange om året - se dato for næste eftermiddag på forsiden.
DANSK UNGDOMSMEDICINSK NETVÆRK
til Ungdomsmedicinsk Videnscenterfinder du her
Vi afholder kurser for personale på Rigshospitalet. Du kan læse mere og tilmelde dig her