Er du studerende og i gang med et projekt om unge og sygdom?
Ungdomsmedicinsk Videnscenter tilbyder studerende at få input til og sparring på studieopgaver relateret til unge og sygdom.
Der vil være en eller flere medarbejdere fra Ungdomsmedicinsk Videnscenter til stede til at lede besøget og skabe sparring og synergi mellem de tilstedeværende. Desuden vil personalet fortælle om videnscentrets arbejde og forskning samt ungecaféen Hr. Berg.
Hvor og hvornår?
Studiebesøget foregår ca. en gang om måneden onsdage kl.13-14 med mindre andet er anført. Se datoer nedenfor.
Studiebesøget foregår i Ungdomsmedicinsk Videnscenter, afsnit 4101, på Rigshospitalet (til højre for informationen i forhallen).
Hvem kan komme?
Alle er velkomne, men teamets faglige sammensætning gør, at vi tilbyder den mest kvalificerede sparring inden for medarbejdernes fagområder. Du kan læse mere om teamet her.
Vi har tidligere sparret med studerende fra bl.a. sygeplejestudiet, antropologi, pædagogisk antropologi, master i sundhedsantropologi og sygeplejersker på pædiatrisk efteruddannelse. Vi samler de studerende, der er tilmeldt og gennemfører også besøget, hvis der kun er én tilmeldt.
Det skal du gøre
For at deltage i et åbent studiebesøg bedes du sende en mail til ungdomsmedicin@rh.regionh.dk med følgende oplysninger:
· Navn· Studie og hvor langt du er i dit studie· Hvilken dato du ønsker at deltage· Hvad handler dit projekt om?· Din problemformulering· Hvad ønsker du sparring på?
På baggrund af disse oplysninger bliver det målrettet hvilke medarbejdere, der skal deltage i mødet.
Har du deltaget i et studiebesøg, vil vi meget gerne have en kopi af din opgave. Vi håber også, at du vil komme tilbage til et efterfølgende møde for at præsentere dit projekt i et kort oplæg på ca. 10 min. Skal du lave oplæg på dit studie, kan du bruge mødet som en generalprøve og samtidig få sparring på dit oplæg.
Det kan du ogsåDet er en god idé at læse om Ungdomsmedicinsk Videnscenter her på hjemmesiden, og orientere dig i den litteratur, der henvises til.
Er du i tvivl om noget eller ønsker yderligere information om åbent studiebesøg, er du velkommen til at kontakte Ungdomsmedicinsk Videnscenter på mail: ungdomsmedicin@rh.regionh.dk eller tlf.: 45 35 44 33.
DANSK UNGDOMSMEDICINSK NETVÆRK
til Ungdomsmedicinsk Videnscenterfinder du her
Vi afholder kurser for personale på Rigshospitalet. Du kan læse mere og tilmelde dig her