Som forælder er det vigtigt, at du forbereder dit barn på et ambulant besøg på hospitalet. Snak med barnet om, hvad der skal foregå den dag, I kommer. Giv barnet mulighed for selv at stille spørgsmål om, hvad der skal foregå på hospitalet - læs f.eks. bøger højt for barnet om hospital. Jo bedre barnet er forberedt på de undersøgelser eller behandlinger, der skal foregå, desto nemmere vil barnet kunne håndtere ’det fremmede og nye’.
Mange børn får taget blodprøve, når de kommer i ambulatoriet. Det er en god idé at bruge 'tryllecreme', som lokalbedøver huden, når cremen har siddet på huden en times tid. 'Tryllecreme' kan købes på apoteket, hvor det kaldes Emla-plaster.
Se information om de enkelte undersøgelser