Videre til indhold. |

Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Mulige symptomer på en hjernesvulst

Symptomerne på en hjernesvulst afhænger af, hvor i hjernen svulsten sidder, svulstens størrelse, samt hvor hurtigt, den vokser. Hjernen er opdelt i to hjernehalvdele og består af centre, der alle har forskellige opgaver. Synscenteret styrer eksempelvis synet, og sidder svulsten i nærheden af dette center, vil synet påvirkes. Eftersom at hver hjernehalvdel styrer den modsatte del af kroppen, vil nogle af symptomerne oftest kun vise sig i den ene side af kroppen. Symptomerne opstår på grund af vævsskade og/eller af tryk på hjernen.

Krampeanfald :
anfald med kramper, der kan opstå på baggrund af at svulsten, irriterer hjernevævet. Disse anfald er ligesom epileptiske krampeanfald. Et enkelt krampeanfald betyder ikke nødvendigvis, at du har fået epilepsi. Kramperne kan vise sig ved ryk/trækninger/stivhed/slaphed i arme og/eller ben, og man kan være eller virke bevidstløs. I de fleste tilfælde stopper anfaldet af sig selv, og du kommer til bevidsthed igen. Nogle gange kan medicinsk behandling være nødvendigt for at sikre, at der ikke opstår flere anfald. Denne behandling iværksættes af din lokale neurologiske afdeling.

Hukommelse: eksempelvis nedsat korttidshukommelse eller nedsat hukommelse i det hele taget, hvor man glemmer tid, dato eller hvor man befinder sig. Hvis du har nedsat hukommelse, er det en god ide at skrive beskeder og aftaler ned og eventuelt føre dagbog således, at du kan blive mindet om tingene. Det er som pårørende vigtigt at gentage beskeder og aftaler samt hjælpe med at få struktur på hverdagen.

Taleforstyrrelser/afasi: kan være manglende evne til at udtrykke sig verbalt og/eller manglende evne til at forstå og opfatte det, der bliver sagt. Undertiden kan det, du siger være uforståeligt for enten dig eller dine omgivelser, eller du kan komme til at bruge forkerte ord. Hvis du har problemer med at udtrykke dig verbalt, er det vigtigt at du får tid til at formulere dig og finde de rigtige ord. Det kan være en hjælp med pegetavle med ord og billeder for at gøre det nemmere for dig. Det kan opleves meget frustrerende, at du ikke kan, eller har svært ved at udtrykke det, du ønsker. Du kan blive ked af det eller føle dig afskåret fra omverdenen. Som pårørende er det vigtigt at huske ”Ikke at tale ned til den ramte,” - ”ikke at råbe højere, da hørelsen ikke fejler noget” – ”at tale langsomt og tydeligt og give den ramte god tid til at svare” – at støtte, men ikke overtage”.

Lammelser: kan vise sig som nedsat kraft i arme/og eller ben. Lammelserne kan ses i mild grad, hvor det eksempelvis kan være svært at holde på et glas eller at støtte på benet, til en svær grad af lammelse, hvor armen hænger slapt ned, eller benet slet ikke kan løftes. Lammelse kan også forekomme i ansigtet, hvor eksempelvis mundvigen kan hænge. Hvis du har lammelser, kan det blive nødvendigt at bruge gangredskaber. En fysioterapeut kan vurdere dit funktionsniveau og i samråd med dig beslutte, hvad netop du har behov for.

Balancebesvær: kan eksempelvis være at have svært ved at holde balancen i stående stilling eller under gang. Det kan afhjælpes ved brug af stok eller rollator, som du kan få hjælp til at anskaffe via en fysioterapeut tilknyttet din afdeling eller hjemmeplejen i din kommune.

Svimmelhed: Du kan blive svimmel, hvis du rejser dig for hurtigt, går lange distancer, eller du kan føle en konstant svimmelhed. Hvis dette begrænser dig i din hverdag, kan gangredskaber som rollator eller stok måske hjælpe dig.

Personlighedsforstyrrelser: Personlighedsændring kan vise sig ved, at du bliver vred, ked af det, oprevet, unaturligt opstemt, initiativløs, dvs. ændrer stemning uden grund. Desuden kan det også vise sig ved, at du kan gøre eller sige ting, der normalt ikke ligger til din personlighed. Oftest vil du ikke selv bemærke ændringerne og desuden ikke vide, hvorfor du eksempelvis er ked af det. Dine pårørende kan opleve at din personlighed har ændret sig og have svært ved at acceptere dette. Det er vigtigt ikke at rette sin vrede eller frustration mod den ramte. Tal om det indbyrdes i familien og brug også plejepersonalet i sådan en situation.

Synsforstyrrelser: eksempelvis dobbelt syn, sløret syn, nedsat syn eller at du ikke kan se, når du kigger til siden (synsfeltudfald) . Dobbelt syn kan afhjælpes ved brug af øjenklap. Briller kan kun sjældent afhjælpe symptomerne.

Nedsat koordineringsevne: Du kan have svært ved at koordinere dine bevægelser. Eksempelvis, at du vil tage et glas i hånden, men rammer ved siden af.

Manglende orienteringsevne: kan vise sig ved, at planlægning eller udførelse af en bestemt handling ikke kan gennemføres. Du kan komme til at bruge forkerte genstande i bestemte situationer, eksempelvis, at du børster håret med tandbørsten, eller at du har svært ved at klæde dig på. En ergoterapeut kan hjælpe dig med at træne dagligdags situationer, således at disse bliver nemmere at udføre. Manglende orienteringsevne kan også betyde, at du har svært ved at lokalisere, hvor du er i forhold til veje og lokalisationer. Det er vigtigt at have en pårørende med, hvis du skal til steder, hvor du ikke har været før, eller tegne en bestemt rute, så du kan finde vej.

Neglekt: er en forstyrrelse i opmærksomheden/ opfattelsen af venstre side af kroppen og/eller venstre side af omverdenen. Neglekt kan eksempelvis komme til udtryk ved, at du ”glemmer” din venstre side, eller støder ind i ting der står til venstre for dig. Som pårørende er det vigtigt at acceptere neglekt og hjælpe med at gøre hverdagen overskuelig.

Føleforstyrrelser: eksempelvis snurren, sovende/prikkende/stikkende fornemmelse i arme og/eller ben. Føleforstyrrelser kan opleves som smerter og kan være svære at afhjælpe med almindelig smertestillende medicin. Det er vigtigt, at du fortæller om og beskriver dine smerter, så du kan få den rigtige behandling.
Webredaktør
Kirsten Grunnet
Email:LVN1Po2.uYTXYVT@ag.regionh.dk