Vi skal undersøge, om du har en sygdom i brystkassen. I brystkassen sidder dit hjerte og dine lunger.
For at vi kan lave røntgenundersøgelsen, bruger vi et røntgenapparat, der tager billeder, så vi kan se dit hjerte og dine lunger.TøjDu kan have dit eget tøj på.Smykker og lynlåse må du ikke have på brystkassen, hvor vi skal fotografere, da dette kan ses på billederne og gøre dem vanskeligere at bedømme.UndersøgelsenDu skal sidde eller stå foran vores røntgenapparat.
Din mor og far må gerne være med. De vil få et tungt forklæde på, der indeholder bly, som skærmer mod røntgenstråling.
Vi skal tage to røntgenbilleder af din brystkasse. Et forfra og et, hvor du står med siden til røntgenapparatet.Når alt er parat, går vi ud og trykker på en knap. Så brummer apparatet en lille smule, men du skal ikke blive forskrækket. Det gør ikke ondt at blive røntgenfotograferet.
Vi ser på vores computerskærm, om vi skal have flere billeder.TidHvis du skal have billederne med tilbage til lægen, skal du vente udenfor på patientgangen i ca. 15 minutter, indtil billederne er færdige.