Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om afdelingen

Blodbanken udgør sammen med afdelingen for diagnostisk immunologi (Vævstypelaboratoriet) Klinisk Immunologisk Afdeling.

Blodbanken har adresser og funktioner på Rigshospitalet, Bispebjerg, Hvidovre og Frederiksberg Hospital. Vi forsyner alle disse sygehuse og Amager Hospital med blodkomponenter, analyser relateret til blodtransfusion, serologisk erythroblastose diagnostik og transfusions medicinsk vejledning. 

                

                             

Blodbanken er Danmarks største med en omsætning på ca. 100.000 transfunderede blodprodukter årligt (65.000 portioner røde blodlegemer, 40.000 blodpladetransfusioner, 15.000 portioner blodplasma).

Der tappes bloddonorer på de nævnte adresser ialt ca. 55.000 årligt. Derudover indsamles ca 15.000 portioner blod med mobile tappehold på virksomheder, skoler og andre offentlige institutioner i Storkøbenhavn og på Sjælland. Bearbejdning af det tappede blod, smitteundersøgelser og fremstilling af blodkomponenter til transfusion foretages i
Rigshospitalets blodbank. Distribution af de færdige blodkomponenter foretages dagligt til satellitafdelingerne.
                           
Blodbanken på Rigshospitalet har et afsnit, som varetager laboratoriefunktioner, præparation, opbevaring af produkter og høst af celler fra patienter i forbindelse med knoglemarvs- og stamcelletransplantationer.

Redaktør
Karen L. Madsen
E-mail: fj9hbM@OV.regionh.dk