Information til patienter om blodtransfusion

Hvorfor gives der blodtransfusion?

                                
Ved blodtransfusion gives den del af blodet, som du har brug for.
De røde blodlegemer bruger vi, når blodprocenten er for lav.
Blodplader er nødvendige, for at standse eller forhindre blødninger. Blodplader gives især til patienter i kemoterapi.
Blodplasma (frisk frosset plasma) indeholder faktorer (proteiner) af betydning for blodets evne til at størkne. Blodplasma anvendes hovedsagelig ved akutte, store blødninger, hvor der kan opstå mangel på disse proteiner.
Før blodtransfusion indledes, skal du såvidt muligt have givet dit samtykke til behandlingen.

Hvor kommer blodet fra?                    
Fra frivillige, ubetalte, danske donorer.

Før blodtransfusion:
Forudsætningen for en vellykket blodtransfusion er, at bloddonors blod er forligeligt med dit blod. Det er derfor nødvendigt, at vi før blodtransfusionen tager to blodprøver uafhængigt af hinanden.
Ved hjælp af den ene blodprøve bestemmer vi din blodtype. Den anden bruges til at undersøge om donors blod er forligeligt med dit blod.

Er der risiko ved blodtransfusion?
Før donorblodet bruges, er det undersøgt for tegn på virus, der kan føre til AIDS (HIV) og leverbetændelse af type B og C.
Alle donorer er desuden undersøgt for et virus, som kan medføre skade på centralnervesystemet.
Derfor er risikoen for at blive smittet med disse sygdomme meget lille ved blodtransfusion.
Alligevel giver vi kun blodtransfusion, når det er absolut nødvendigt, og andre behandlingsmuligheder ikke er tilstrækkelige.
Risikoen for, at en blodtransfusion fører til en alvorlig komplikation er meget lille.
Der forekommer 5-20 tilfælde årligt i Danmark af alvorlige bivirkninger på i alt 450.000 givne blodtransfusioner.

Efter blodtransfusion
Evt. bivirkninger?
På trods af alle sikkerhedsforanstaltninger kan der opstå bivirkninger, og i yderst sjældne tilfælde alvorlige komplikationer efter en blodtransfusion. Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på følgende under og umiddelbart efter transfusionen:

Alment ubehag, kulderystelser, smerter, åndenød, hududslæt, hurtig puls, kvalme, opkastning, diaré og rødfarvet urin.
I op til seks måneder efter transfusionen skal du være opmærksom på symptomer som: Feber, bleghed, uforklarlig træthed, mørkfarvet urin, gulsot, kvalme og manglende appetit. Symptomerne kan skyldes, at der er overført smitte ved blodtransfusionen, eller at donorblodlegemerne ødelægges på grund af antistof, som er opstået efter transfusionen.
Kontakt din læge hvis du får et eller flere af de beskrevne symptomer.
Gem brochuren og tag den med til lægen.
Lægen vil da om nødvendigt igangsætte undersøgelse og kontakte Blodbanken.

Registrering
Laboratorieresultater og oplysning om alle transfusioner opbevares i de Københavnske
Blodbankers fælles EDB-system, hvorfra oplysningerne samles i den fælles danske transfusionsdatabase på Skejby Sygehus.

Hovedstadens Sygehusfællesskab
H:S Centrale Transfusionkomité
Januar 2002
RH-VARENR.: 4188
Telefon 9620 6666 - ISO 9001 kvalitetscertificeret - ISO 14001 miljøcertificeret. 220203. 03.02