Hop til indhold
Sådan vil denne side se ud når den bliver printet. Dog uden denne boks.
Annullér print og gå tilbage til siden.
 

Tilbage til menuen

Om børn

Børn er et særligt fokusområde for vores klinik og vi har som mål at udføre børneundersøgelser på det højeste internationale niveau, og samtidig gøre det til en positiv oplevelse for både barnet og forældrene. Hvert år udfører vi 1200 børneundersøgelser, primært for den store pædiatriske klinik på Rigshospitalet. Vores klinik er medlem af flere internationale selskaber, som arbejder på at fremme udviklingen og kvaliteten af børneskanninger internationalt.

Klinikken har lavet børne-PET-scanninger, som er en nyere type skanning, som et fokusområde siden 1999 og har nu udført over 1000 børne PET-scanninger. Siden vi, som nogle af de første i Europa, fik PET/CT i 2001 og den anden PET/CT-scanner i 2003, er de fleste skanninger blevet udført som PET/CT.

Vi har et specielt børneteam, som har erfaring og er specielt uddannet og interesseret i at lave børneundersøgelser. De varetager en vigtige opgave det er at få barnet godt igennem undersøgelsen.

Som forælder er det vigtigt, at du forbereder dit barn på et besøg på hospitalet. Snak med barnet om, hvad der skal foregå den dag, I kommer. Giv barnet mulighed for selv at stille spørgsmål om, hvad der skal foregå på hospitalet - læs f.eks. bøger højt for barnet om hospital. Jo bedre barnet er forberedt på de undersøgelser eller behandlinger, der skal foregå, desto nemmere vil barnet kunne håndtere ’det fremmede og nye’. Hvis dit barn skal til en undersøgelse hos os, er det også en god idé at læse vores patientinformation sammen med barnet, før I skal herind.